Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte gæld stiftet i forbindelse med bankens finansiering af et hotelophold. Fjernsalg.

Sagsnummer:	592/2025
Dato:	18-02-2026
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte gæld stiftet i forbindelse med bankens finansiering af et hotelophold. Fjernsalg.
Indklagede:	Klarna Bank, filial af Klarna Bank AB, Sverige
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån i forbindelse med bankens finansiering af et hotelophold. Fjernsalg.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i pengeinstitut B, hvor han blandt andet havde en konto.

Den 9. september 2025 købte klageren et hotelophold på seks overnatninger på hotel C for 920,49 EUR svarende til 6.874,41 DKK via bookingplatform A. Banken har oplyst, at købet blev gennemført med et engangskort -810. Købet blev finansieret ved et rente- og omkostningsfrit lån i banken, som skulle tilbagebetales inden for 30 dage.

Klageren har oplyst, at han ankom til hotellet den 9. september 2025 ca. kl. 18:00. Hotelværelset, han fik tildelt, havde mangler, da altandøren ikke kunne låses korrekt og kunne åbnes udefra. Det var muligt at kravle op af et hegn, og derved få adgang til altanen, hvorfor der var risiko for tyveri. Hotellet tilkaldte en tekniker, men fejlen kunne ikke udbedres. Hotellet tilbød ham et andet hotelværelse, hvilket han afslog, da han havde købt det specifikke hotelværelse. Klageren ophævede herefter købet.

Klageren kontaktede bookingplatform A, som herefter kontaktede hotellet. Bookingplatformen og hotellet aftalte, at hotellet i forbindelse med ophævelsen af købet ville beholde 1.005,25 DKK svarende til en overnatning. Han protesterede imod dette over for bookingplatform A og hotellet.

Klageren har fremlagt en bookingbekræftelse fra bookingplatform A, hvoraf det blandt andet fremgår, at han havde betalt 1.005,25 DKK for en overnatning på hotel C fra den 9.-10. september 2025, og at han havde garanteret bookingen med kortnummer -330.

Klageren oplyste over for hotellet, at betalingen var foretaget gennem hans engangskort i banken, men hotellet afviste hans anmodning om at tilbageføre beløbet til engangskortet. I stedet gav han hotellet sine kontooplysninger i pengeinstitut B, som beløbet kunne blive tilbagebetalt til.

Den 10. september 2025 kontaktede klageren banken angående sagen. Banken gav herefter klageren henstand med betaling af kravet.

Den 11. september 2025 modtog klageren 785,82 EUR svarende til cirka 5.856,71 DKK på sin konto i pengeinstitut B.

Den 14. og 15. oktober 2025 drøftede klageren og banken blandt andet bankens krav. Banken anmodede blandt andet om skærmbilleder af klagerens kommunikation via chat eller e-mail med hotel C, hvor klageren forsøgte at løse tvisten. Banken oplyste blandt andet, at henstanden på kravet var gældende, mens banken behandlede klagerens indsigelse. Klageren svarede blandt andet, at al kommunikation med bookingplatform A foregik telefonisk, hvorfor han ikke kunne fremlægge nogen mailkorrespondance.

Banken svarede, at kravet var på 6.874,41 DKK. Banken sendte i den forbindelse en e-mail til klageren med følgende oplysninger om kravet:

” …

Opdaterede betalingsoplysninger

Hej [klagerens fornavn]. Din retur til [hotel C] blev ikke gennemført. Det refunderede beløb bliver opkrævet på din betalings, og du har 6.874,41 kr. tilbage at betale.

…

Engangskort detaljer

[Hotel C]

[…]

Dato for oprettelse af kort 9. september 2025

Betalingsmåde Betal om 30 dage

… ”

Klageren afviste kravet og klagede til banken.

Klageren har fremlagt en udateret e-mailtråd mellem klageren og banken, hvoraf det blandt andet fremgår, at banken afviste klagen og fastholdt sit krav mod klageren.

Parternes påstande

Den 20. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Klarna Bank skal annullere kravet på 6.874,41 DKK samt alle afledte gebyrer og omkostninger.

Klarna Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hotellet nægtede at refundere beløbet direkte til hans engangskort hos banken, selvom han udtrykkeligt anførte, at betalingen var foretaget af banken. Hotellet insisterede på at overføre beløbet direkte til hans bankkonto i pengeinstitut B. Han accepterede denne løsning som en nødløsning for at undgå et økonomisk tab.

Hotellets overførsel til hans konto udgør ikke en ny aftale mellem ham og hotellet og ændrer ikke på bankens ansvar som betalingsformidler.

Aftalen blev ophævet rettidigt, og han er derfor ikke betalingspligtig, uanset hvem der leverede ydelsen, og hvem der modtog betalingen. Banken kan derfor ikke kræve betaling for et ophold, der aldrig blev leveret som aftalt, hvorfor han afviser betalingskravet fra banken. Bankens krav må i stedet rettes mod hotellet, som modtog betalingen og begik fejlproceduren.

I henhold til betalingslovens § 112 har en forbruger ret til at gøre indsigelse over for den, som modtager betalingen, hvis den bestilte ydelse ikke er leveret, eller hvis der er tale om misligholdelse. Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan tilbageholde eller få tilbageført betalingen, når den underliggende aftale ikke er opfyldt.

Forbrugerombudsmanden præciserer, at indsigelser vedrørende køb kan rettes til den, der modtager betalingen, selv om ydelsen leveres af en anden. Banken hæfter i samme omfang som hotellet i forhold til forbrugerens rettigheder, da den er betalingsmodtager i denne transaktion, jf. betalingslovens § 112 og almindelige obligationsretlige principper.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 6, at en forbruger ikke er forpligtet til at betale for en ydelse, som ikke er leveret som aftalt, eller for en disposition, som er sket uden forbrugerens forudgående samtykke.

Han kan som forbruger ikke pålægges tab eller ansvar for en erhvervsdrivendes fejl, jf. forbrugeraftaleloven §§ 6 og 26, betalingsloven § 112, berigelsesgrundsætningen og almindelige principper om korrekt tabsplacering.

Efter betalingslovens § 42 skal virksomheder, der udbyder betalingstjenester, drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Banken har ikke loyalt medvirket til at løse tvisten, men i stedet genaktiveret et uberettiget betalingskrav trods rettidig indsigelse og fremlagt dokumentation for misligholdelse.

Hotellet misligholdt aftalen ved at tilbyde ham et værelse med væsentlige mangler og sikkerhedsrisici. Hotellet kunne ikke udbedre manglen ved hotelværelset. Hotellet tilbød ham et andet værelse, men han afviste dette, da købet var indgået for det specifikke værelse, og da personalets opførsel i situationen var nedværdigende og uprofessionel. Hotellets tilbud om et andet værelse var ikke en del af den oprindelige aftale, men et nyt tilbud, som han ikke var juridisk forpligtet til at acceptere.

Han handlede loyalt og i overensstemmelse med gældende forbrugerbeskyttelse. Han reklamerede i god tid med korrekt indsigelse, men banken afviste hans beviser.

Han accepterede ikke, at hotellet beholdt 1.005,35 DKK for et døgns ophold, da opholdet blev aflyst som følge af hotellets misligholdelse.

Klarna Bank har blandt andet anført, at banken opfyldte sin forpligtelse ved at betale for hotelbestillingen på klagerens vegne.

Klageren accepterede at betale banken efter 30 dage eller ved udløbet af kreditperioden.

Hotellet skulle have refunderet beløbet direkte til banken. I stedet har klageren modtaget beløbet direkte fra hotellet, og han skal derfor afregne beløbet til banken.

Da hotellet ikke har foretaget nogle justeringer, og da kravet ikke er betalt, forbliver det forfalden.

Banken agerede som betalingsformidler og ikke som tjenesteudbyder. Ansvaret for betalingen ligger derfor hos klageren. Eventuelle tvister vedrørende den proceduremæssige fejl bør rettes direkte til hotellet.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i pengeinstitut B, hvor han blandt andet havde en konto.

Den 11. september 2025 modtog klageren 785,82 EUR svarende til cirka 5.856,71 DKK på sin konto i pengeinstitut B.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens konto, hvis den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret.

Ankenævnet lægger til grund, at bookingplatform A var formidler af hotelopholdet, og at A leverede den bestilte ydelse ved at gennemføre bookingen.

Ankenævnet finder, at klageren ikke kan gøre et krav gældende mod banken i henhold til betalingslovens § 112 eller på andet grundlag som følge af, at det tildelte hotelværelse efter klagerens opfattelse var mangelfuldt.

Ankenævnet finder endvidere, at det ikke er godtgjort, at klagerens forpligtelse over for banken som debitor må anses som ophørt som følge af, at hotellet efter købets ophævelse tilbagebetalte betalingen for hotelopholdet, med fradrag af prisen for en overnatning, til klagerens konto i pengeinstitut B i stedet for til banken. Ankenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke kunne forvente, at han ved hotellets tilbagebetaling til hans konto i pengeinstitut B ville blive fritaget for sine forpligtelser som debitor over for banken.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde sit krav mod klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte gæld stiftet i forbindelse med bankens finansiering af et hotelophold. Fjernsalg.