Krav om erstatning for kurstab som følge af manglende adgang til bankens handelsplatform. Krav om erstatning for mellemfinansiering i et andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 444/2025 |
| Dato: | 22-01-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Erstatning - Erstatning
Omkostninger - øvrige spørgsmål Udlån - øvrige spørgsmål Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for kurstab som følge af manglende adgang til bankens handelsplatform. Krav om erstatning for mellemfinansiering i et andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for kurstab som følge af manglende adgang til bankens handelsplatform. Krav om erstatning for mellemfinansiering i et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes ægtefælle, person M, var kunder i Nordea Danmark.
Den 2. februar 2025 afgik klagernes mor, person I, ved døden. Person I var kunde i banken, hvor hun blandt andet havde to værdipapirdepoter.
Den 9. februar 2025 skrev klageren til banken, at person I var afgået ved døden, og at hun derfor ønskede at holde et fysisk møde med banken, da der var nogle forhold, som skulle håndteres.
Den 3. marts 2025 overtog klageren boet efter person I til privat skifte.
Den 6. marts 2025 afholdt klageren og banken et møde. Det fremgår af en besked fra banken fra den 6. marts 2025, at banken anmodede klageren om fuldmagt til person I’s Nemkonto.
Klageren har oplyst, at hun den 6. marts 2025 indleverede en skifteretsattest til banken, hvoraf det blandt andet fremgik, at boet efter person I var overtaget til privat skifte af klageren.
Klageren har oplyst, at person I’s depoter den 6. marts 2025 blandt andet indeholdt 1.720 aktier i Novo Nordisk til en samlet kursværdi på 1.052.640 kr. samt 283 aktier i Coloplast til en samlet kursværdi på 209.137. Den samlede kursværdi af Novo Nordisk og Coloplast aktier i depotet var således 1.261.777 kr.
Den 11. marts 2025 skrev banken til klageren, at hun havde adgang til person I’s netbank.
Den 28. marts 2025 spurgte klageren banken om, hvorvidt hun som bobestyrer af boet efter person I først ville få adgang til boets depoter, når bobehandlingen var afsluttet.
Den 3. april 2025 svarede banken, at den havde givet klageren adgang til boets depoter.
Banken har fremlagt en udskrift fra bankens system, hvoraf blandt andet fremgår:
Historiske produkter
[Klagerens navn]
|
Reg-nr. |
Produkt nr. |
Oprettet dato |
Historisk dato |
Rolle |
Produktnavn |
Årsag
|
|
1329 |
-8425 |
03.04.2025 |
30.06.2025 |
Fuldmagtshaver |
Åbent depot |
Afmeldt |
Tilmelding ’hænger’ på [klagerens fornavn] eksisterende Online aftale som er aktiv. [Klagerens fornavn] har også sine egne depoter.
Tilmeldte faciliteter
Facilitet Status
|
Konto-kik |
Aktiv |
|
Netbank |
Aktiv |
|
Nordea elektroniske handelsplatforme |
Aktiv |
…
Banken har anført, at produkt nr. -8425 var boets depot.
Klageren har fremlagt en udskrift fra sin netbank og har anført, at der pr. den 3. april 2025 ikke fandtes en investeringsfuldmagt til boets depoter i hendes netbank.
Den 15. april 2025 skrev klageren til banken, at hun på vegne af boet ønskede at benytte sig af et opkøbstilbud af aktier i Svitser, men at hun ikke kunne tilgå aktierne på bankens investeringsplatform, og at hun derfor ikke kunne benytte sig af opkøbstilbuddet.
Den 17. april 2025 skrev banken til klageren og bad hende om at specificere, hvilke oplysninger hun havde brug for, herunder om det var anskaffelseskurs og dato.
Samme dag svarede klageren, at hun skulle kunne tilgå bankens investeringsplatform på vegne af boet efter person I, og at hun skulle kunne disponere over boet via bankens investeringsplatform, herunder at benytte sig af opkøbstilbuddet fra Svitser.
Den 22. april 2025 svarede banken, at klageren burde have adgang til boets depoter og bad klageren om at informere banken, hvis ikke det lykkedes.
Den 23. april 2025 skrev klageren til banken, at hun kunne se boets depoter, men at hun ikke havde adgang til bankens investeringsplatform, og at hun ønskede at benytte sig af et opkøbstilbud fra Svitser, som snart ville udløbe.
Den 24. april 2025 skrev klageren til banken, at det hastede for hende at få adgang til bankens investeringsplatform, da hun på vegne af boet skulle benytte sig af købstilbuddet af aktier fra Svitser, som udløb den 30. april 2025. Hun anførte endvidere, at hun flere gange havde skrevet til banken, at hun skulle have mulighed for at pleje boets depoter på bankens investeringsplatform.
Den 25. april 2025 skrev banken, at den havde registreret, at klageren ønskede at gøre brug af købstilbuddet.
Den 27. maj 2025 underskrev klageren og M en købsaftale til køb af en ejendom med overtagelse den 15. juni 2025. Kontantprisen var aftalt til 8.640.000 kr.
Den 2. juni 2025 skrev klageren til banken:
” …
Min mors bo er til behandling i skifteretten og jeg forventer at få boet udleveret indenfor et par måneder. Jeg regner med at jeg først kan disponere over boet når det er udleveret (?) giver god mening (selvom jeg er eneste arving).
Så snart boet er frigivet/jeg kan disponere frit; skal min mors depoter (et dansk og et udenlandsk) lægges sammen med [ægtefælle M] og mine eksisterende depoter.
… ”
Den 4. juni 2025 svarede banken:
” …
Det er noteret – jeg afventer at høre nærmere fra dig, hvorefter jeg giver besked til bobehandlingen.
… ”
Den 4. juni 2025 skrev klageren til banken:
” Hej igen,
Godt OG det betyder at min antagelse er korrekt: (at jeg ikke kan disponere inden boet er udleveret)?
… ”
Den 6. juni 2025 svarede banken:
” …
Helt korrekt.
…”
Den 7. juni 2025 skrev klageren til banken, at hun var i gang med at købe en ejendom og ville bruge en del af sin arv på at indfri en mellemfinansiering. Hun spurgte, om det var et problem, at hun begyndte at realisere boets depoter. Hun spurgte endvidere, om den skattetekniske skæringsdato for boopgørelsen var dødsdatoen den 2. februar 2025, og om gevinst og tab ville blive beregnet med udgangspunkt i denne dato.
Den 10. juni 2025 svarede banken, at banken ikke ydede skatterådgivning og henviste til Skat. Banken bekræftede endvidere, at den skattetekniske skæringsdato som udgangspunkt var dødsdatoen den 2. februar 2025.
Den 11. juni 2025 skrev klageren til banken, at Skifteretten havde oplyst hende, at hun kunne have disponeret frit over boet, siden hun modtog skifteretsattesten. Hun ønskede at realisere depoterne og overføre penge i forbindelse med bolighandelen.
Den 12. juni 2025 optog klageren og M et lån på 3.150.000 kr. i pengeinstitut N. Debitorrenten var på 4,42 % om året, og stiftelsesomkostningerne udgjorde 1.500 kr. Klageren har oplyst, at lånet skulle anvendes som mellemfinansiering i forbindelse med, at hun og M skulle købe en ejendom. Klageren har fremlagt en kontoudskrift angående lånet, hvoraf det blandt andet fremgår, at lånet blev indfriet den 6. oktober 2025, og at lånet var blevet tilskrevet renter på i alt 21.344,43 kr.
Den 13. juni 2025 skrev klageren til banken, at banken skulle overføre 70.000 kr. fra en konto tilhørende boet til klagerens konto. Derudover skulle alle boets værdipapirer overføres til klagerens depoter.
Den 19. juni 2025 skrev banken til klageren, at banken ville overføre værdipapirerne, og at det ville tage ca. en uge at få dem overført.
Den 3. juli 2025 skrev banken til klageren, at alle boets værdipapirer var blevet overført til de af klageren oplyste depoter. Banken anførte endvidere, at den ikke ville indberette overførslen af værdipapirerne til Skat. Banken havde endvidere vedhæftet en depotoversigt med kurser den dato, værdipapirerne blev overført. Banken oplyste, at klageren skulle anvende disse kurser i sin indberetning til Skat.
Den 4. juli 2025 spurgte klageren banken, om ikke kurserne på dødsdagen skulle oplyses til Skat.
Den 9. juli 2025 skrev banken til klageren, at hun skulle oplyse de kurser til Skat, som var aktuelle den dag, værdipapirerne blev overført til et hendes depot.
Den 10. juli 2025 spurgte klageren Skattestyrelsen, om hun i sin indberetning skulle anvende dødsdatoen eller datoen for overførslen af værdipapirerne som skæringsdato.
Den 31. juli 2025 svarede Skattestyrelsen klageren, at hun i sin indberetning til Skat skulle anvende kurserne pr. den valgte skæringsdato, og at dødsdatoen ofte blev anvendt som skæringsdato.
Den 6. august 2025 skrev klageren til banken, at hun krævede erstatning fra banken for tab som følge af fejlagtig og dårlig rådgivning. Klageren anførte blandt andet i henvendelsen:
” …
Vi kræver at I erstatter de lidte tab:
1. TAB; Udgifter mellemfinansiering i Nykredit beløber sig pr dd. til ca. DKK 18.000,- (og tikker derudad)
2. TAB; Depoternes værdi er faldet dramatisk i den periode hvor Nordeas Bobehandling har siddet på dem. Vi har på nuværende tidspunkt formået at realisere en god del af det på rimelig vis, men står til at tabe mellem 565.000,- til 580.000,- i et realiserings-scenarie af de to nævnte aktieposter.
? Vi vil gerne i dialog med jer omkring hvordan Nordea på fair vis erstatter vores tab. I forhold til TAB 2 kan man fx. forestille sig at Nordea køber vores Novo Nordisk og Coloplast aktieposter til den kurs papirerne havde den dag min mor døde, eller den dag jeg har et fysisk møde med Nordea og afleverer skifteretsattesten, eller pr. en anden dato, vi kan blive enige om. Man kan alternativt forestille sig at Nordea udbetaler en erstatning, og vi beholder aktieposterne.
…
Nordea er den professionelle part i forholdet og man har som forbruger en berettiget forventning om at Nordea ved hvad I beskæftiger jer med og rådgiver om. Det er også en berettiget forventning om at I udøver relevant rådgivning og tager hånd om kunden.
Nordea har faktuelt afgivet fejlagtige informationer og ikke handlet i kundens interesse. I har et rådgiveransvar og ifalder erstatningspligt, når rådgivningen er fejlagtig og mangelfuld + ikke handler i kundens interesse.
- A: Vi forventer at Nordea erstatter de tab vi har lidt og ser frem til at indgå i en dialog med jer herom
… ”
Den 13. august 2025 sendte klageren en tabsopgørelse til banken, hvor hun havde opgjort sit tab pr. den 23. juni 2025 til 310.008 kr. og pr. den 5. august 2025 til 582.312 kr.
Den 26. august 2025 var klageren til møde med banken. Klageren har oplyst, at banken på mødet blandt andet anførte, at hendes klage over forløbet var vanvittig, og at det ikke lignede noget, at hun kom rendende på bagkant.
Den 27. august 2025 afviste banken klagerens erstatningskrav med henvisning til, at klageren siden den 3. april 2025 havde haft mulighed for at disponere over boets depoter via en investeringsfuldmagt i netbanken, og at hun ikke havde lidt et tab, idet hun ikke havde solgt porteføljen af aktier i Novo Nordisk og Coloplast. Banken havde ikke begået ekspeditionsfejl og havde ikke overset salgsinstrukser.
Den 5. september 2025 skrev klageren til banken, at investeringsfuldmagten ikke eksisterede, hvorfor hun ikke kunne handle med boets værdipapirer, da denne ikke fremgik af oversigten over fuldmagter i klagerens netbank. Klageren anførte, at der ikke fremgik en fuldmagt til boets depoter af oversigten.
Den 11. september 2025 svarede banken, at idet klageren i forvejen havde en online-investeringsaftale med banken, blev der ikke sendt et nyt aftaledokument, fordi hun fik adgang til boets depoter. Banken fastholdt derfor, at hun den 3.april 2025 fik adgang til at disponere over boets depoter.
Den 11. september 2025 svarede klageren, at hun ikke havde haft adgang til boets depoter. Til sammenligning havde hun adgang til at handle i hendes to sønners depoter, hvor der fandtes investeringsfuldmager og depotaftaler. Banken ignorerede det egentlige problem, som var, at banken gav forkerte oplysninger og var passive i forbindelse med hendes henvendelser om at få boet frigivet. Klageren anførte endvidere:
” …
Nordea har siddet på de to depoter fra 6/3-25 (dato for indlevering af skifteretsattest) eller fra 28/3-25 (jeg spørger til frigivelse) og frem til 23/6-25, hvor de to værdipapirer vi har en begrænset vores henvendelse til, lander i vores fælles depot. Det vil svare til en kompensation på ca. 310.000, - afhængig af de datoer der lægges til grund for udregningen.
Jeg har siden 6. august 2025 lært at det korrekte begreb er ’kompensation’ (ikke tab) og at det handler om at depoterne har ’tabt i værdi’ i perioden, hvor Nordea har siddet på den. Vi har dog et dokumenteret tab ifm. mellemfinansiering.
[…] faktum er, at vi har lidt et økonomisk tab ifm. optag af mellemfinansiering og at depoterne har tabt værdi i perioden nævnt ovenfor, hvor jeg ikke har haft investeringsfuldmagt til depoterne.
…
Det er helt usandsynligt at Nordea ikke skal dokumentere, hvem der har Investeringsfuldmagt til hvilke depoter […]
Jeg gør flere gange opmærksom på min manglende adgang til at kunne forvalte depoterne […]
… ”
Det fremgår af en af klageren fremlagt oversigt over transaktioner fra klagerens depot i banken, at der i perioden fra den 1. oktober til den 11. november 2025 blev solgt i alt 1.420 Novo Nordisk aktier for i alt 510.049,44 kr. Det fremgår af en anden af klageren fremlagt oversigt, at hun og M den 28. november 2025 fortsat ejede 300 Novo Nordisk aktier til en samlet kursværdi på 91.395 kr.
Klageren har endvidere fremlagt en oversigt af den 23. november 2025 over gennemførte værdipapirhandler, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren havde solgt 283 Coloplast aktier for 179.525,29 kr.
Parternes påstande
Den 18. september 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal kompensere hende 310.000 kr., subsidiært et beløb, som Ankenævnet vurderer som rimeligt.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken ikke opfyldte sit rådgiveransvar, da banken fejlagtigt oplyste hende, at boet efter person I først kunne frigives, når bobehandlingen var afsluttet i Skifteretten, selv om hun den 3. marts 2025 overtog boet til privat skifte og den 6. marts 2025 afleverede skifteretsattesten til banken. Den fejlagtige rådgivning fremgår af en besked fra banken den 6. juni 2025, hvor banken bekræftede, at det var helt korrekt, at hun ikke kunne disponere frit, inden boet var udleveret fra Skifteretten.
Banken ydede hende forkert rådgivning. Banken kender ikke lovgivningen. Efter mødet med banken den 6. marts 2025 havde hun den forståelse, at boet skulle være færdigbehandlet i Skifteretten, før det kunne frigives af banken. Hun stolede på det, banken oplyste hende, og hun levede i den overbevisning, at hun ikke kunne bruge nogle kontante midler på andet end boets regninger og udeståender, indtil boet var færdigbehandlet i Skifteretten.
Ved hendes henvendelse til banken i perioden fra den 2. juni til den 7. juni 2025 oplyste banken hende, at hun ikke kunne disponere over boet, før det var udleveret fra Skifteretten.
Banken anfører, at hun fik en investeringsfuldmagt den 3. april 2025, ca. 1 måned efter, at hun havde indleveret skifteretsattesten til banken, men der lå ingen aftale om fuldmagt til boets depoter i hendes netbank. Den 11. september 2025 ændrede banken pludselig sit svar til, at hun ikke behøvedes en investeringsfuldmagt. Logikken tilsiger, at bankens system den 3. april 2025 ville generere en investeringsfuldmagt, hvis den var blevet eksekveret fra bankens side. Fuldmagten findes ikke. Hun havde fuldmagter til boets kr./øre konti og til sine to sønners depoter i banken. Dette fungerede fint.
Banken frigav ikke boets to depoter før den 23. juni 2025, og først den 25. juni 2025 overførte banken aktierne til hendes og M’s depot. Der er tale om et alvorligt svigt af rådgiveransvar fra bankens side. Hun havde ret til at få boet frigivet den 3. marts 2025, som var datoen for skifteretsattesten.
Banken anfører endvidere, at den ikke overså handelsinstrukser. Da hun ikke havde en investeringsfuldmagt, giver dette argument ikke mening. Bankens forretningsmodel var på ingen måde lagt an på personlig betjening, men i stedet henviste banken til selvbetjening. Hun kunne ikke skrive e-mails direkte til en rådgiver eller andre navngivne medarbejdere eller ringe til et direkte telefonnummer i banken. Banken klynger sig til det argument om, at hun ikke afgav køb-eller salgsordrer manuelt, fordi det er et juridisk greb, der kan fritage banken for erstatningsansvar.
Hun har i ca. ti år arbejdet i den finansielle sektor, blandt andet som børsmægler, så hun ved, hvor hurtigt penge kan vindes og tabes. Dette gælder både i regi af hendes professionelle virke som børsmægler og i de ca. 30 år, hun i privat regi har handlet værdipapirer. Hun er hverken uvidende om værdipapirer eller desperat.
Bankens ageren har i sagens forløb været kendetegnet af fejl, manglende svar, forsinkede svar og uklare svar, der har ledt til forvirring, uklarhed og et økonomisk tab for hende.
Aktiernes værdi faldt drastisk i perioden. Den 6. marts 2025 indeholdt boets depoter således 1.720 aktier i Novo Nordisk og 283 aktier i Coloplast til en værdi på henholdsvis 1.052.640 kr. og 209.137 kr., i alt 1.261.777 kr. Den 23. juni 2025 var aktiernes samlede værdi faldet til 968.707 kr., og hun blev således påført et aktieværditab på i alt 293.070 kr.
Hun og M solgte ikke alle aktierne den 23. juni 2025, da det ikke gav mening hovedkulds at realisere alt. Hun fik de facto først adgang til værdipapirerne den 23. juni 2025. Hun og M solgte bedst muligt og successivt de værdipapirer, der gav mening at sælge. Det gav ikke mening at sælge alle aktierne hurtigst muligt, da de selvfølgelig ville sælge på nogle fornuftige niveauer, hvorfor det tog lidt tid at realisere aktierne. De ”brændte inde” med Novo Nordisk og Coloplast aktierne, fordi disse faldt i perioden fra den 6. marts til den 23. juni 2025, ”hvor banken sad på depotet”.
Da boets værdipapirer først blev overført til hendes og M’s fællesdepot den 25. juni 2025, havde de ikke andet valg end at optage en mellemfinansiering i pengeinstitut N i forbindelse med deres boligkøb. De ville have undgået at skulle afholde omkostningerne på i alt 22.844,43 kr. forbundet med mellemfinansieringen, hvis hun havde haft adgang til at disponere over boets depoter.
Banken bør betale hende en kompensation på ca. 310.000 kr. svarende til hendes værditab på boets aktieposter i perioden fra den 6. marts til den 23. juni 2025 og omkostninger på i alt 22.844,43 kr. forbundet med hendes og M’s optagelse af mellemfinansiering i pengeinstitut N. Subsidiært skal Ankenævnet vurdere, hvad en rimelig kompensation skal være.
Nordea Danmark har anført, at klageren ikke har lidt et tab, idet hun ikke solgte boets værdipapirer i forbindelse med boligkøbet. Klageren har heller ikke lidt noget tab i forhold til kursfaldet på de omhandlede værdipapirer.
Banken modtog hverken i forbindelse med eksekvering af opkøbstilbuddet fra Svitser eller på noget andet tidspunkt en instruks om salg af boets Novo Nordisk og Coloplast aktier.
Banken oplyste flere gange klageren om, at hun ikke kun havde kiggeadgang til boets depot, men også adgang til at handle.
Det var først i juni måned 2025 i forbindelse med boligkøbet, at klageren nævnte muligheden for at realisere boets værdipapirer. Klageren tilkendegav i sin besked af 11. juni 2025, at hun selv ville realisere værdipapirerne, hvilket hun dog valgte ikke at gøre. Klageren solgte således ikke boets værdipapirer i forbindelse med boligkøbet.
Klageren har ikke dokumenteret, hvornår bolighandlen blev indgået, og at det var nødvendigt at oprette en mellemfinansiering. Klageren kunne hele tiden handle værdipapirer tilhørende boet, sådan som banken også løbende oplyste hende om. Uanset at klageren kortvarigt måtte have været i vildfarelse i forhold til adgangen til at realisere boets værdipapirer, skriver klageren selv i en besked til banken den 11. juni 2025, at Skifteretten havde oplyst hende om, at hun kunne disponere over boets værdipapirer, og at hun ville realisere værdipapirerne i forbindelse med boligkøbet. Klageren tilkendegav selv, at hun havde mulighed for tids nok at sælge værdipapirerne i forbindelse med hendes boligkøb, uanset at klageren de facto hele tiden kunne råde over boets værdipapirer. Klageren valgte dog ikke at sælge værdipapirerne, hvilket ikke er bankens ansvar.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes ægtefælle, person M, var kunder i Nordea Danmark.
Den 2. februar 2025 afgik klagernes mor, person I, ved døden.
Den 3. marts 2025 overtog klageren boet efter person I til privat skifte. Person I var kunde i banken, hvor hun blandt andet havde et værdipapirdepot.
Klageren har oplyst, at I’s depot den 6. marts 2025 blandt andet indeholdt 1.720 aktier i Novo Nordisk til kurs 612 og en samlet kursværdi på 1.052.640 kr. samt 283 aktier i Coloplast til kurs 739 til en samlet kursværdi på 209.137 kr.
Klageren har oplyst, at hun den 6. marts 2025 indleverede en skifteretsattest til banken.
Den 28. marts 2025 spurgte klageren banken om, hvorvidt hun som bobestyrer af person I’s bo først ville få adgang boets depoter, når bobehandlingen var afsluttet.
Den 3. april 2025 svarede banken, at den havde givet hende adgang til boets depoter.
Den 17. april 2025 svarede klageren, at hun skulle kunne tilgå bankens investeringsplatform på vegne af boet efter person I, og at hun skulle kunne disponere over boet via bankens investeringsplatform.
Den 22. april 2025 svarede banken, at klageren burde have adgang til boets depoter.
Den 23. april 2025 skrev klageren til banken, at hun ikke havde adgang til boets depoter på bankens investeringsplatform.
Den 27. maj 2025 underskrev klageren og M en købsaftale til køb af en ejendom med overtagelse den 15. juni 2025. Kontantprisen var aftalt til 8.640.000 kr.
Den 2. juni 2025 skrev klageren til banken, at hun forventede at få udleveret boet efter person I inden for et par måneder, og at hun regnede med, at hun først kunne disponere over boet, når det var blevet udleveret.
Den 4. juni 2025 spurgte klageren banken, om det var korrekt, at hun ikke kunne disponere over boet, inden det var udleveret.
Den 6. juni 2025 svarede banken, at klagerens antagelse var korrekt.
Den 7. juni 2025 skrev klageren til banken, at hun var i gang med at købe en ejendom og ville bruge en del af sin arv på at indfri en mellemfinansiering. Hun spurgte endvidere, om det var et problem, at hun begyndte at realisere hendes mors depoter.
Den 11. juni 2025 skrev klageren til banken, at Skifteretten havde oplyst hende, at hun havde kunnet disponere frit over boet, siden hun modtog skifteretsattesten.
Den 12. juni 2025 optog klageren og M et lån på 3.150.000 kr. i pengeinstitut N. Debitorrenten var på 4,42 % om året, og stiftelsesomkostningerne udgjorde 1.500 kr. Klageren har oplyst, at lånet skulle anvendes som mellemfinansiering i forbindelse med, at hun og M skulle købe en ejendom. Lånet blev indfriet den 6. oktober 2025 og blev tilskrevet renter på i alt 21.344,43 kr.
Den 13. juni 2025 skrev klageren til banken blandt andet, at banken skulle overføre alle boets værdipapirer til klagerens depoter.
Den 19. juni 2025 skrev banken til klageren, at banken ville overføre værdipapirerne, og at det ville tage ca. en uge at overføre dem.
Den 3. juli 2025 skrev banken til klageren, at alle boets værdipapirer var blevet overført til de af klageren oplyste depoter.
Den 6. august 2025 skrev klageren til banken, at hun krævede erstatning fra banken for tab som følge af fejlagtig og dårlig rådgivning.
Den 13. august 2025 sendte klageren en tabsopgørelse til banken, hvor hun havde opgjort sit tab pr. den 23. juni 2025 til 310.008 kr. og pr. den 5. august 2025 til 582.312 kr.
Den 27. august 2025 afviste banken klagerens erstatningskrav med henvisning til, at klageren siden den 3. april 2025 havde haft mulighed for at disponere over boets depoter via en investeringsfuldmagt i netbanken, og at hun ikke havde lidt et tab, idet hun ikke havde solgt porteføljen af aktier i Novo Nordisk og Coloplast. Banken havde ikke begået ekspeditionsfejl og havde ikke overset salgsinstrukser.
Banken har fremlagt en udskrift fra bankens system som viser, at klageren den 3. april 2025 blev fuldmagtshaver til produkt nr. -8425, som banken har oplyst var boets depot. Det fremgår endvidere af udskriften, at klageren på vegne af boet havde adgang til bankens handelsplatforme.
Klageren har fremlagt en udskrift fra sin netbank og har anført, at der pr. den 3. april 2025 ikke fandtes en investeringsfuldmagt til boets depoter i hendes netbank.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med, at klageren anmodede banken om at få adgang til at gennemføre værdipapirhandler på bankens handelsplatform på boets vegne. Banken kan derfor ikke tilpligtes at betale klageren erstatning for kurstab eller omkostninger forbundet med klagerens optagelse af mellemfinansiering i forbindelse med boligkøb.
Ankenævnet har lagt vægt på bankens dokumentation, sammenholdt med, at klageren, udover købsordren om køb af aktier i Svitser, ikke gav banken en ordre om salg af Novo Nordisk eller Coloplast-aktier.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.