Afgørelse

Krav om kreditgivers tilbagetagelse af bil og udlevering af lånedokumenter samt indsigelse mod indberetning til RKI.

Sagsnummer:	299/2025
Dato:	18-02-2026
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Inkasso - øvrige spørgsmål Kreditaftaleloven - udenretlig tilbagetagelse Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om kreditgivers tilbagetagelse af bil og udlevering af lånedokumenter samt indsigelse mod indberetning til RKI.
Indklagede:	Jyske Finans
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om kreditgivers tilbagetagelse af bil og udlevering af lånedokumenter samt indsigelse mod indberetning til RKI.

Sagens omstændigheder

Den 18. august 2021 indgik klagerne M og H en aftale med Jyske Finans om finansiering af et bilkøb. Af forbrugerkøbekontrakten af 15. august 2021 fremgår blandt andet, at bilens kontantpris var 259.900 kr., at klagerne lagde en udbetaling på 51.980,00 kr., hvorfor det samlede kreditbeløb udgjorde kr. 207.920 kr. som skulle tilbagebetales over 84 måneder, og at kreditbeløbet blev forrentet med en fast rente på 1,95 % om året. Herudover fremgår blandt andet, at den første ydelse ville forfalde den 1. oktober 2021, og at den sidste ydelse ville forfalde den 1. september 2028.

Af forbrugerkøbekontrakten fremgår endvidere blandt andet:  ”

”§ 2D. Øvrige oplysninger i henhold til Lov om forbrugeraftaler og Lov om kreditaftaler

…

Da købekontrakten er indgået med sælger, foreligger der et kreditkøb med ejendomsforbehold, der er underlagt en række ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler i kreditaftaleloven. Misligholdes betalingsforpligtelsen, er kreditgiver berettiget til at tilbagetage det solgte. Yderligere krav vil kunne gøres gældende, hvis betingelserne herfor i henhold til gældende lovgivning og retspraksis er opfyldte. Endvidere vil kreditgiver i et vist omfang hæfte for eventuelle indsigelser vedrørende det købte, jf. kreditaftalelovens § 32 og 33, såfremt sælger ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende dette.

Opsigelse/førtidig tilbagebetaling:

Køber er i henhold til kreditaftaleloven berettiget til at foretage førtidig hel eller delvis indfrielse/tilbagebetaling af gælden i henhold til nærværende købekontrakt. […]

…

§ 4 Ejendomsforbehold

1. Omfang

Kreditgiver forbeholder sig ejendomsretten til den solgte bil, indtil hele købesummen med rente og omkostninger er betalt. Indtil ejendomsretten er overgået til køber, er denne uberettiget til at videresælge, pantsætte, udlåne, udleje, eller på anden måde disponere over bilen i strid med den af kreditgiver forbeholdte ejendomsret. Under ejendomsforbeholdet indgår udstyr, tilbehør, komponenter m.v., der er monteret også af trediemand til komplettering, istandsættelse eller ombytning af udstyr m.v., der medfulgte ved leveringen eller træder i stedet herfor. Ejendomsforbeholdet omfatter eksempelvis også senere fornyelse af fælge, dæk, slanger samt audioudstyr af enhver art. De ved denne købekontrakt solgte genstande hører således sammen, at køber ikke, hvis kreditgiver tager genstandene tilbage, kan adskille de enkelte genstande fra hinanden.

§ 8. Tilbagetagelse

Kreditgiver er berettiget til at tage bilen tilbage, når køber misligholder kontrakten, jf. § 9, og tillige berettiget til at registrere køber i et eller flere advarselsregistre i forbindelse hermed.

Fremgangsmåden ved tilbagetagelse og opgørelse af fordringen og opgørelse af bilens værdi sker i overensstemmelse med lov om kreditaftaler.

§ 9. Misligholdelse

Hele den til enhver tid værende restgæld med mulige renter, gebyrer og andre omkostninger, beregnet i henhold til kreditaftaleloven, er straks forfalden til betaling, såfremt:

Køber ikke har opfyldt sin betalingspligt, jf. § 29 i lov om kreditaftaler,

…

køber udsættes for udlæg eller arrest, undlader at betale sin gæld, som den forfalder, erklæres konkurs, kommer under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling, indleder forhandlinger om gældssanering eller akkord eller i øvrigt bliver ude af rådighed over sit bo.

”

Den 6. juni 2025 2025 kontaktede H Jyske Finans og oplyste, at hun og M ikke var i stand til at overholde deres betalingsforpligtelser i henhold til billånet, og at de var bagud med et afdrag. På grund af deres økonomiske situation var det ikke muligt for dem at betale afdraget eller fortsætte med de fremtidige betalinger. Klagerne ønskede at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse af bilen til fuld og endelig indfrielse af deres gæld i finansieringsselskabet.

Den 19. juni 2025 svarede finansieringsselskabet, at klagerne ikke havde krav på at tilbagelevere deres bil til fuld og endelig indfrielse uden fogedrettens medvirken. Det var en betingelse for, at finansieringsselskabet ville indgå en udenretlig aftale om tilbagetagelse af bilen, at klagerne kunne dokumentere, at deres økonomiske situation var forringet i forhold til, da de købte bilen, og at de ikke kunne have forudset dette eller i øvrigt selv var skyld heri.

Samme dag svarede H blandt andet, at hun og M havde ret til at tilbagelevere bilen frivilligt og samtidig få restgælden slettet. Hun oplyste endvidere, at bilen pr. den 23. maj 2025 var blevet vurderet til 90.000 kr., og at restgælden samme dato udgjorde 115.000 kr.

Den 20. juni 2025 fastholdt finansieringsselskabet, at klagerne ikke havde krav på at tilbagelevere bilen til fuld indfrielse af restgælden uden rettens medvirken.

Samme dag skrev H til Jyske Finans blandt andet, at hun fastholdt, at hun og M kunne tilbagelevere bilen uden at skulle give finansieringsselskabet dokumentation for deres økonomiske situation.

Den 24. juni 2025 svarede finansieringsselskabet, at de ikke ønskede at indgå en aftale med klagerne om udenretlig tilbagetagelse.

Samme dag klagede H til finansieringsselskabet.

Den 25. juni 2025 afviste finansieringsselskabet H’s klage. Finansieringsselskabet henviste blandt andet til, at de ønskede, at fogedretten tog stilling til, om der forelå særlige omstændigheder, som ville medføre, at finansieringsselskabet kunne gøre en eventuelt restgæld gældende efter tilbagetagelse af bilen.

Parternes påstande

Den 27. juni 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Finans skal tilbagetage bilen og slette deres restgæld uden at indbringe sagen for fogedretten (påstand 1), udlevere relevante aftaledokumenter i sagen (påstand 2) og undlade at indberette dem til RKI som følge af tilbageleveringen (påstand 3).

Jyske Finans har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført blandt andet, at de har ret til at tilbagelevere bilen frivilligt, da de ikke kan opfylde deres betalingsforpligtelser i henhold til kreditaftalen. Jyske Finans kan ikke opretholde restgælden eller sende sagen i fogedretten, når frivillig aflevering er tilbudt rettidigt.

Uanset om bilen tilbagetages udenretligt eller indenretligt, kan der kun gøres en restgæld gældende, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Ved frivillig tilbagelevering bortfalder restgælden, hvis tilbageleveringen sker uden grov forsømmelighed, eksempelvis ved vanrøgt af bilen eller hindring, jf. kreditaftaleloven § 41 og relevant retspraksis. Dette er ikke tilfældet i sagen. Almindeligt slid og værdiforringelse på grund af brug eller alder giver ikke kreditgiver ret til at gøre en restgæld gældende efter tilbagetagning.

I U.2020.1029 H fastslog Højesteret, at frivillig tilbagelevering til fuld og endelig indfrielse udelukker hæftelse for restgæld, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Højesteret lagde vægt på forbrugerbeskyttelsens formål og afviste, at kreditgiver kan gøre restgælden gældende alene fordi, at frivillig tilbagelevering sker uden fogedrettens medvirken. Fogedrettens inddragelse ændrer ikke i sig selv forbrugerens retsstilling.

I U.2004.2062H fastslog Højesteret, at forbrugerens hæftelse skal opgøres ud fra markedsværdi. Misligholdelse i sig selv, uanset om den skyldes manglende betalingsvilje eller betalingsevne, udgør ikke “særlige omstændigheder”.

De ønsker ikke at gå Fogedrettens vej for at tilbagelevere bilen og derved blive pålagt unødige gebyrer og omkostninger til advokat. Restgælden er den samme, uanset om bilen tilbageleveres frivilligt eller via fogedretten, idet begge situationer er reguleret af de samme bestemmelser i kreditaftaleloven. Tvangsfuldbyrdelse i fogedretten er kun relevant, hvis frivillig tilbagelevering ikke lykkes, og kan ikke anvendes, når frivillig tilbagelevering er tilbudt.

De har fremlagt udskrifter af tre uafhængige bilvurderinger, som dokumenterer bilens værdi i forhold til det skyldige beløb, og som underbygger betingelserne for frivillig tilbagelevering.

Finansieringsselskabets afvisning af at tilbagetage bilen har påført dem et økonomisk tab, herunder betaling af grøn ejerafgift, forsikringer og risiko for yderligere slid og værdiforringelse. De henvendte sig til finansieringsselskabet den 6. juni 2025 for at aftale en hurtig tilbagetagning, så finansieringsselskabet kunne realisere størst mulig værdi ved et eventuelt videresalg, samtidig med at de begrænsede deres eget økonomiske tab. Efter de almindelige obligationsretlige principper om kreditorforsinkelse bærer finansieringsselskabet risikoen for enhver værdiforringelse, der måtte være indtrådt. Tabet kan derfor ikke anses som selvforskyldt eller undgåeligt. Eventuel restgæld skal derfor, hvis den kan gøres gældende, opgøres ud fra bilens værdi på det tidspunkt, hvor de tilbød frivillig tilbagelevering.

Det forhold, at bilen færdselsretligt fortsat er registreret i deres navn, afspejler alene det færdselsretlige ansvar og ikke den civilretlige ejendomsret, som fortsat tilkommer finansieringsselskabet ved ejendomsforbeholdet.

Finansieringsselskabets krav om, at de skal udlevere økonomiske oplysninger til brug for en ny kreditvurdering i forbindelse med deres tilbud om frivillig tilbagelevering, er uden hjemmel i kreditaftalelovens §§ 41 og 48, stk. 2, og støttes ikke af gældende retspraksis. Kravet er også uforeneligt med proportionalitetsprincippet i § 3, stk. 1 og 2 i god skik bekendtgørelsen. Undersøgelsesforanstaltninger skal være proportionale med sagens karakter og mindst indgribende for kunden. Finansieringsselskabets krav overskrider denne proportionalitet, da vurdering af bilens stand og værdi kan ske uafhængigt af debitors økonomi. Kravet udgør en unødvendig og byrdefuld krænkelse af deres privatliv. Oplysningerne kan misbruges, hvilket øger risikoen for identitetstyveri og anden uretmæssig anvendelse.

De har fremlagt økonomiske oplysninger fra november 2021 til og med juni 2025, hvilket burde give finansieringsselskabet tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om udenretlig tilbagelevering kan accepteres. Finansieringsselskabet har ikke forholdt sig til disse oplysninger, men kræver yderligere oplysninger uden at begrunde, hvorfor det fremlagte ikke skulle være tilstrækkeligt.

Finansieringsselskabet har ikke hjemmel til at indberette dem til RKI, når restgælden bortfalder som følge af frivillig tilbagelevering. Denne problemstilling er relevant, hvis finansieringsselskabet fastholder restgælden på bilen.

Finansieringsselskabet lukkede deres adgang til minaftale.dk, før kreditaftalen var misligholdt, og de blev således nægtet adgang til oplysninger om deres kreditaftale, inden der var sket misligholdelse. De har ret til at få adgang til relevante aftaleoplysninger uden unødige hindringer, herunder oplysninger om restgæld, betalte ydelser, forfaldne ydelser og eventuelle gebyrer, så de kan varetage deres interesser og træffe beslutninger på et velinformeret grundlag.

Sagen rejser et principielt forbrugerretligt spørgsmål om, hvorvidt en kreditgiver kan nægte at acceptere frivillig tilbagelevering, hvilket kan påføre forbrugeren yderligere økonomiske tab, og er derfor ikke åbenbart uegnet til nævnsbehandling, og skal derfor ikke afvises. Ankenævnet har tidligere behandlet tilsvarende spørgsmål i sag 389/2020, hvor det blev fastslået, at kreditgiver ikke kan stille yderligere betingelser for frivillig tilbagelevering.

Jyske Finans har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klagerne ikke har ret til ensidigt at tilbagelevere bilen udenretligt til fuld indfrielse af deres gæld, og at finansieringsselskabets fyldestgørelse i bilen i mangel af en aftale mellem parterne alene kan ske i fogedretten.

Det centrale begreb i § 48, stk. 2, er, at der skal være indgået en aftale. Indgåelse af en aftale forudsætter gensidighed, hvilket ikke er tilfældet, når debitor ensidigt erklærer, at vedkommende ønsker at tilbagelevere bilen. Finansieringsselskabet kan vælge at indgå en aftale eller lade være. Vælger finansieringsselskabet at lade være, kan selskabet søge sig fyldestgjort i det solgte ved fogedrettens hjælp.

Da finansieringsselskabet ikke kan tilpligtes at indgå en aftale om tilbagetagelse, kan finansieringsselskabet som det mindre i det mere stille krav til betingelserne for at indgå sådan en aftale. For at indgå en aftale med klagerne om tilbagetagning skal klagerne dokumentere, at deres økonomiske situation er forringet i forhold til, da de købte bilen, og at de ikke kunne have forudset dette eller i øvrigt selv var skyld heri. Selvom kravet om at udlevere økonomiske oplysninger ikke er hjemlet, er der intet til hinder for, at finansieringsselskabet beder om indsigt i klagernes økonomi for at vurdere, om finansieringsselskabet ønsker at indgå en frivillig aftale. Finansieringsselskabet afviser at indgå en aftale, når klagerne ikke ønsker at give denne indsigt.

Hvis finansieringsselskabet iværksætter en tilbagetagelsesforretning via fogedretten, vil alene fogedretten have kompetence til at fastsætte kravet med højde for en eventuel restfordring efter bestemmelserne i kreditaftalelovens §§ 38-42. Krav på en eventuel restgæld kan som udgangspunkt ikke opretholdes, hvis der indgås en udenretlig aftale om tilbagetagelse. Dette udgangspunkt kræver, at en aftale om udenretlig tilbagetagelse er indgået og effektueret, hvilket ikke er tilfældet i sagen.

U.2004.2062H vedrører kreditors krav på overskydende beløb efter indenretlig tilbagetagelse. Dommen indeholder ingen tilkendegivelse om, at kreditor skulle være forpligtet til at acceptere udenretlig tilbagetagelse, hvilket er klagens centrale anbringende.

I U.2020.1029H var der indgået aftale om udenretlig tilbagetagelse. Dommen fastslår, at kreditor kun har krav på restfordring ved særlige omstændigheder, men den behandler ikke spørgsmålet om, hvorvidt kreditor har pligt til at indgå en sådan aftale.

Klagerne er fortsat ejere af bilen, og finansieringsselskabet kan derfor ikke pålægges ansvar for værdiforringelse eller udgifter, der følger af ejerskabet og købekontrakten.

Finansieringsselskabet har ikke indberettet klagerne til RKI eller tilsvarende registre, og der foreligger således ikke en aktuel problemstilling, som kan behandles af Ankenævnet. En sådan prøvelse er desuden omfattet af Datatilsynets kompetence, og ikke Ankenævnets.

For at give klagerne korrekte og retvisende informationer er adgangen til minaftale.dk midlertidigt lukket for klagerne. Minaftale.dk er ikke indrettet til at kunne vise oplysninger om misligholdte kreditaftaler, da siden ikke kan indregne de udgifter, der pålægges ved misligholdelse, såsom rykkergebyrer og morarenter. Klagerne kan få alle relevante oplysninger om deres kreditaftale ved at kontakte finansieringsselskabet.

Jyske Finans har til støtte for afvisningspåstanden anført, at behandling af klagen har principiel karakter, da den grundlæggende omhandler en fastlæggelse af kreditaftalelovens anvendelsesområde, hvorfor klagen bør behandles ved en domstol, jf. Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 1, litra e.

En nærmere efterprøvelse af på den ene side klagernes og den anden finansieringsselskabets forståelse, vil kræve yderligere bevisførelse i form af vidneforklaring eller lignende, som ikke kan ske for Ankenævnet, som behandler sager på et skriftligt grundlag. Som følge heraf bør sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Den 18. august 2021 indgik klagerne M og H en aftale med Jyske Finans om finansiering af et bilkøb. Af forbrugerkøbekontrakten af 15. august 2021 fremgår blandt andet, at bilens kontantpris var 259.900 kr., at klagerne lagde en udbetaling på 51.980,00 kr., hvorfor det samlede kreditbeløb udgjorde kr. 207.920 kr., som skulle tilbagebetales over 84 måneder, og at kreditbeløbet blev forrentet med en fast rente på 1,95 % om året. Herudover fremgår blandt andet, at den første ydelse ville forfalde den 1. oktober 2021, og at den sidste ydelse ville forfalde den 1. september 2028.

Den 6. juni 2025 2025 kontaktede H Jyske Finans og oplyste, at hun og M ønskede at indgå aftale om udenretlig tilbagetagelse af bilen til fuld og endelig indfrielse af deres gæld i finansieringsselskabet.

Finansieringsselskabet afviste at indgå en udenretlig tilbagetagelse af bilen med henvisning til blandt andet, at klagerne ikke ønskede at udlevere yderligere oplysninger om deres økonomi.

Angående kravet om tilbagetagning og at slette restgæld (påstand 1):

Ankenævnet bemærker, at efter kreditaftalelovens § 35 skal kreditgiveren som udgangspunkt søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende ved tilbagetagelse af det solgte med fogedrettens hjælp.

Efter lovens § 41 gælder, at hvis det solgtes værdi er mindre end kreditgiverens tilgodehavende opgjort efter § 38, har kreditgiveren kun krav på betaling af det overskydende beløb, i det omfang særlige omstændigheder taler for det, navnlig at forbrugeren har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsesforretningen.

Ankenævnet finder, at det ikke kan pålægges Jyske Finans at tilbagetage bilen uden om fogedretten.

Klagerne får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Angående kravet om at udlevere relevante aftaledokumenter (påstand 2)

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne kan få udleveret de relevante oplysninger om kreditaftalen ved at henvende sig til Jyske Finans. Ankenævnet bemærker, at Jyske Finans ikke er forpligtet til at stille en online platform til rådighed for klagerne, hvor de kan tilgå deres aftaledokumenter og oplysninger om deres gæld.

Klagerne får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Angående kravet om, at banken ikke skal indberette klagerne til RKI (påstand 3)

Ankenævnet kan ikke tage stilling til klagernes påstand om, at banken skal undlade at indberette dem til RKI. En eventuel klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i henhold til § 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i påstand 1 og 2.

Ankenævnet kan ikke behandle påstand 3.