Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et selskab, som klageren var ejer af og direktør for.
| Sagsnummer: | 574/2025 |
| Dato: | 22-01-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et selskab, som klageren var ejer af og direktør for. |
| Indklagede: | Ikano Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende kaution for et selskab, som klageren var ejer af og direktør for.
Sagens omstændigheder
Den 9. oktober 2024 indgik et selskab (herefter selskabet) en leasingaftale med Ikano Bank om leasing af en varebil. Leasingaftalen blev underskrevet af klageren på vegne af selskabet.
Samme dag underskrev klageren en erklæring om indeståelse som selvskyldnerkautionist for betaling til banken for nuværende og fremtidige forpligtelser af enhver art, som leasingtager (selskabet) måtte påtage sig.
Banken har oplyst, at klageren var direktør i selskabet og ejede mere end 50 % af selskabet.
Den 13. august 2025 blev bilen solgt på auktion for 120.000 kr.
Ved brev af 1. september 2025 til selskabet meddelte banken, at leasingaftalen var ophævet grundet manglende betaling af forfalden leasingafgift. Ved brev af 1. september 2025 til klagerens personligt ejede firma (der havde samme navn som selskabet) v/klageren opgjorde banken det skyldige beløb til 211.031,79 kr. og anmodede klageren om at opfylde kautionsforpligtelsen inden ti dage, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til inkasso.
Den samme dag gjorde banken kautionen gældende med 211.031,79 kr. over for klageren.
Den 4. september 2025 gik selskabet konkurs.
Ved brev af 10. september 2025 til klagerens personligt ejede firma v/klageren meddelte banken, at den havde anmeldt et krav i konkursboet på 208.190,45 kr. Banken anmodede klageren om som selvskyldnerkautionist at opfylde kautionsforpligtelsen inden ti dage, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til inkasso.
Klageren afviste bankens krav. Den 24. oktober 2025 skrev banken blandt andet til klageren:
”… du har været anført som direktør for selskabet … og har dermed haft stor indsigt selskabets økonomi. Endvidere bemærkes det, at du har været 100 % ejer af [selskabet]. Henset til ovenstående klassificeres kautionen som erhvervskaution. …”
Den 11. november 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 12. november 2025 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold:
”… Ifølge Det finansielle ankenævns vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage om et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 4.
Af sagen fremgår, at klagen drejer sig om din kautionsforpligtelse for [selskabets] leasingaftale. Selskabet er nu under konkurs. Det fremgår af sagen, at du har været direktør i og 100 % ejer af selskabet.
På den baggrund er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, og at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. ...”
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstande således, at Ikano Bank skal anerkende, at kautionen er ugyldig, og at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med salget af bilen. Banken skal endvidere pålægges at nedsætte sit krav til 0 kr. og betale sagsomkostninger.
Ikano Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at Ankenævnet bør behandle sagen, jf. også Ankenævnets afgørelser 293/2014.
Kautionen blev underskrevet af ham som privatperson med angivelse af cpr-nummer, hans private navn og uden angivelse af “direktør” eller erhvervsrolle/erhvervshenvisning.
Ved kald af kautionen anførte banken hans private virksomhed, og ikke ham og selskabet, hvilket bekræfter, at kautionen bør behandles som privat kaution.
Kautionen er ugyldig. Leasingaftalen og kautionserklæringen blev begge fremlagt af bilforhandleren. Han havde ingen kontakt med banken. Det var ingen rådgivning, kun en standardformular, der end ikke blev gennemgået af bilforhandleren. Mange andre biler var købt samme sted uden kaution, så han var slet ikke bekendt med, hvad han skrev under på.
Renten i leasingaftalen, der var på 2 % pr. måned svarende til 24 % om året, var ulovlig. Der var tale en urimelig aftale med privat hæftelse for erhvervsleasing.
Banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med salget af bilen. Bilens dokumenterede markedsværdi var 299.900–325.000 kr. Der var ingen forudgående vurdering. Salgsprisen var 120.000 kr., og mindsteprisen var 78.000 kr. Der var 48 bud fra kun syv brugere.
Ikano Bank har anført, at klageren var direktør i selskabet og ejede mere end 50 % af selskabet. Klageren havde dermed stor indsigt i selskabets økonomi.
Klagerens kautionsforpligtelse er grundet hans involvering i selskabet at betragte som en erhvervskaution, hvorfor den falder udenfor Ankenævnets kompetence.
De af klageren omtale afgørelser fra Ankenævnet kommer frem til det samme resultat. Ud over de af klageren nævnte afgørelsen henvises til Ankenævnets afgørelser 546/2012 og 370/2021.
Ankenævnets bemærkninger
Klagen angår klagerens kaution for et selskab, som klageren var ejer af og direktør i. På den baggrund finder Ankenævnet, at sagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, som ikke kan sidestilles med et privat kundehold.
Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.