Afgørelse

Indsigelse mod pengeinstituts indfrielse af udlæg i medejers ideelle anpart og pengeinstituts håndtering af salgsprovenu ved salg af fælles ejendom. Bodeling i forbindelse med skilsmisse. Krav om erstatning.

Sagsnummer:	232/2026
Dato:	16-10-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Skødedeponeringskonto - frigivelse Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst:	Indsigelse mod pengeinstituts indfrielse af udlæg i medejers ideelle anpart og pengeinstituts håndtering af salgsprovenu ved salg af fælles ejendom. Bodeling i forbindelse med skilsmisse. Krav om erstatning.
Indklagede:	Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod Sparekassen Kronjyllands indfrielse af udlæg i medejers ideelle anpart og mod sparekassens håndtering af salgsprovenu ved salg af fælles ejendom. Bodeling i forbindelse med skilsmisse. Krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Sparekassen Kronjylland, hvor de havde konti m.v. De ejede en fast ejendom sammen, hvoraf klageren ejede 1/3 af ejendommen, og M ejede 2/3 af ejendommen.

Med virkning fra den 1. oktober 2022 ophævede klageren og M formuefællesskabet, og de blev separeret i starten af 2023.

Det fremgår af en tingbogsattest af 16. februar 2024, at der i den samlede ejendom var tinglyst et realkreditpantebrev med en hovedstol på 3,2 mio. kr. til Totalkredit samt et ejerpantebrev på 400.000 kr. til sparekassen. Derudover var der den 15. november 2023 tinglyst et udlæg på 33.375 kr. i M’s ideelle anpart af ejendommen.

Klageren og M solgte ejendommen med overtagelsesdag den 1. juni 2024 til en pris på 2.807.000 kr., og der blev i den forbindelse oprettet en skødedeponeringskonto til klageren og M i sparekassen.

I forbindelse med salget af ejendommen indgik klageren og M ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom” med sparekassen, der blev underskrevet af klageren den 12. marts 2024 og af M den 13. marts 2024. Af aftalen fremgik blandt andet:

”Indfrielse af lån

Det er aftalt, at Sparekassen indfrier følgende lån:

Kreditor: Totalkredit a/s, Hovedstol: 3.200.000,00, Låntype: Obligationslån, Rente: 1,5

Indfrielse foretages på følgende måde: Obligationsindfrielse

Kreditor: Advokatfirmaet […], Hovedstol: 33.375,00, Låntype: Udlæg

…

Deponeringskonto /Udlægskredit

Sparekassen Kronjylland opretter deponeringskonto til brug for deponering af købesum.

Sparekassen Kronjylland anvender de deponerede midler til indfrielse af pantehæftelser m.v. efter tinglysning af skødet, jf. standardvilkår for Dansk Ejendomsmæglerforenings købsaftale. Deponeringskontoen opgøres, og eventuelt overskud overføres til kontonummer […], når deponeringskontoen frigives.”

Den 21. maj 2024 sendte klagerens advokat et brev til sparekassen, hvori han gjorde opmærksom på, at alene M’s andel af restprovenuet fra salget af ejendommen måtte anvendes til indfrielse af udlægget.

I overensstemmelse med aftalen med klageren og M indfriede sparekassen de på ejendommen hvilende hæftelser. Udlægget i M’s ideelle anpart af ejendommen blev indfriet den 20. juni 2024 med 36.599,97 kr. Efter indfrielse af hæftelser på ejendommen, refusionssaldo m.v. var restprovenuet på skødedeponeringskontoen 120.875,48 kr.

Da klageren og M ikke kunne blive enige om at opgøre deres fællesbo, blev boopgørelsen stadfæstet ved dom af skifteretten den 8. oktober 2025. Af den stadfæstede boopgørelse inkl. repartition fremgik blandt andet, at klageren skulle udtage provenuet af ejendommen på 120.875,48 kr. af fællesboet.

Af den stadfæstede boopgørelse fremgik blandt andet:

”Af ejendomsprovenuet er der endvidere indfriet et tinglyst udlæg på kr. 36.599,97. Dette udlæg vedrører en gæld, [M] har stiftet efter ophørsdagen (udgift til advokat). Dette skal [klageren] ikke afholde halvdelen af, og derfor er beløbet medtaget i refusionsopgørelsen i bilag 1.

Af bilag 1 til boopgørelsen benævnt ”Refusionsopgørelse til boopgørelsen” fremgik, at M skulle refundere klageren i alt 20.249,12 kr.

Af boopgørelsens repartition fremgik, at M skulle betale 31.296,15 kr. til klageren, herunder de 20.249,12 kr. i henhold til bilag 1 til boopgørelsen.

Klageren har oplyst, at hun den 26. januar 2026 bad sparekassen om at få udbetalt indeståendet på skødedeponeringskontoen under henvisning til den stadfæstede boopgørelse. Sparekassen bad om at få dokumentation herfor fra bobehandleren, der herefter sendte den stadfæstede boopgørelse til sparekassen.

På denne baggrund udbetalte sparekassen hele restprovenuet svarende til indeståendet på skødedeponeringskontoen på 120.875,48 kr. til klageren den 3. februar 2026.

Parternes påstande

Den 24. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale 33.818,14 kr. med tillæg af renter fra den 20. juni 2024.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at sparekassen før udfærdigelse af boopgørelse i hendes og M’s ægtefælleskifte ved bobehandler har anvendt 33.818,14 kr. af hendes boslod til indfrielse af et udlæg i M’s ideelle anpart, som blev foretaget efter ophøret af hendes og M’s formuefællesskab. Det er i strid med § 26 og § 50 i lov om ægtefælleskifte (lov nr. 594 af 14/06/2011).

Det forhold, at sparekassen forlods disponerede over 36.599,97 kr. af det restprovenu, der skulle indgå i ægtefælleskiftet, svarede til, at sparekassen udbetalte et acontobeløb til M fra fællesboet på 36.599,97 kr. Sparekassen var ikke berettiget til af egen drift uden forespørgsel til bobestyreren at udtage et beløb i form af en acontoudbetaling på vegne af M. Boopgørelsen viste, at M ikke var berettiget til at udtage en andel af restprovenuet på 157.475,45 kr. svarende til sin ejerandel, men derimod kun 2.781,83 kr., fordi han allerede forlods for boopgørelsen havde udtaget andre værdier fra fællesboet. Hendes andel af restprovenuet var derimod i alt 154.693,62 kr. ifølge boopgørelsen. Ved at foretage en acontoudbetaling fra fællesboet til M forhindrede sparekassen hende således i at kunne udtage de sidste 33.818,14 kr. af hendes andel af restprovenuet i form af likvide midler.

Sparekassen har herved interveneret i hendes og M’s ægtefælleskifte og obstrueret den økonomiske eksekvering af ægtefælleskiftet ved at have forhindret hende i at kunne udtage 33.818,14 kr. af sin boslod som likvide midler fra skødedeponeringskontoen og har i stedet de facto påtvunget hende at betale M’s gæld i modstrid med intentionen i § 50 i lov om ægtefælleskifte. Det er ikke en reel kompensation, at hun i stedet for at få rede penge i hånden er blevet udstyret med et gældskrav mod M, da det ville påføre hende udgifter at forsøge at inddrive gælden via fogedretten, og idet gældskravet i realiteten intet er værd grundet M’s nutidige og fremtidige økonomiske situation.

Sparekassen skal udbetale 33.818,14 kr. med tillæg af renter fra den 20. juni 2024 til hendes NemKonto som kompensation for, at den har anvendt dette beløb af hendes del af fællesboet til at betale M’s personlige gæld stiftet efter ophøret af hendes og M’s formuefællesskab, hvilket strider imod § 26 og § 50 i lov om ægtefælleskifte.

Inden hun underskrev ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom”, protesterede hun mundtligt over for sparekassen mod, at sparekassen krævede, at hun skulle underskrive aftalen om, at sparekassen måtte anvende de deponerede midler til at indfri M’s personlige gæld. Hun underskrev kun aftalen, fordi sparekassen oplyste, at hvis hun ikke underskrev aftalen, ville ejendomshandlen ikke kunne gennemføres. Hun kunne ikke overskue de økonomiske konsekvenser af ikke at underskrive aftalen, da ejendommen ville komme på tvangsauktion, hvis den ikke blev solgt hurtigt. Hun underskrev derfor aftalen den 12. marts 2024 på grund af sparekassens trussel om ikke at ville varetage ejendomshandlen.

Da hendes advokat hørte om sparekassens udformning af ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom” og sparekassens trussel om ikke at ville assistere med gennemførslen af handlen, hvis hun ikke skrev under, skrev han brevet af 21. maj 2024 til sparekassen, hvori han gjorde opmærksom på, at alene M’s andel af restprovenuet fra salget af ejendommen måtte anvendes til indfrielse af udlægget.

Sparekassen Kronjylland har blandt andet anført, at hvis den i forbindelse med en ejendomshandel skal foretage de ekspeditioner, som køber og sælger har aftalt i købsaftalen, skal der underskrives en ejendomsfinansieringsaftale (i dette tilfælde ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom”) med sparekassen, som giver sparekassen beføjelse til at udføre ekspeditionerne. Derfor kræver sparekassen altid underskrift på en sådan aftale.

Sparekassen har handlet i overensstemmelse med både boopgørelsen og i øvrigt med almindelige panteretlige principper, da den blandt andet indfriede udlægget i M’s del af ejendommen og derefter udbetalte hele restprovenuet til klageren.

Medmindre parterne bliver enige om andet er udgangspunktet, at restprovenuet fra en ejendom skal deles efter ejerbrøken, hvilket i dette tilfælde ville have givet klageren 1/3.

Det, som klageren i virkeligheden kræver, er, at sparekassen skulle have ladet hendes krav mod M, som ikke er sikret ved hverken pant eller udlæg i ejendommen, få fortrinsret forud for det udlæg, som M’s kreditor fik tinglyst den 15. november 2023, dvs. næsten to år forud for stadfæstelsen af boopgørelsen.

Krav, som klageren potentielt måtte have mod M i anledning af, at der var foretaget udlæg i hans ideelle anpart af ejendommen, skulle have været medtaget i boopgørelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Med virkning fra den 1. oktober 2022 ophævede klageren og M formuefællesskabet, og de blev separeret i starten af 2023.

Klageren og M solgte ejendommen med overtagelsesdag den 1. juni 2024 til en pris på 2.807.000 kr., og der blev i den forbindelse oprettet en skødedeponeringskonto til klageren og M i sparekassen.

I forbindelse med salget af ejendommen indgik klageren og M ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom” med sparekassen, hvoraf blandt andet fremgik, at sparekassen oprettede en deponeringskonto til brug for deponering af købesummen, og at sparekassen skulle anvende de deponerede midler til indfrielse af pantehæftelser m.v., herunder udlægget med en hovedstol på 33.375 kr. efter tinglysning af skødet.

Klageren har stillet krav om, at sparekassen skal betale 33.818,14 kr. med tillæg af renter fra den 20. juni 2024 som kompensation for, at den har anvendt dette beløb af hendes del af fællesboet til at betale M’s personlige gæld stiftet efter ophøret af hendes og M’s formuefællesskab.

Sparekassen har afvist kravet og har blandt andet fremlagt ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom” indgået med klageren og M.

Ankenævnet finder, at sparekassen handlede i overensstemmelse med ”Aftale vedr. fast ejendom – Salg af fast ejendom” indgået med klageren og M og brev af 21. maj 2024 fra klagerens advokat, da den indfriede udlægget i M’s ideelle anpart af ejendommen den 20. juni 2024. Ankenævnet bemærker, at det var en betingelse for gennemførelsen af ejendomshandlen, at pantehæftelserne m.v., herunder det foretagne udlæg i M’s anpart af ejendommen blev indfriet, forinden købesummen kunne frigives til sælgerne.

Ankenævnet finder ikke, at sparekassen i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med ekspedition af sagen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod pengeinstituts indfrielse af udlæg i medejers ideelle anpart og pengeinstituts håndtering af salgsprovenu ved salg af fælles ejendom. Bodeling i forbindelse med skilsmisse. Krav om erstatning.