Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 510/2026 |
| Dato: | 16-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Sparekassen Balling |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Balling, hvor han havde en konto -861 med et tilknyttet Visa/Dankort -883.
Den 6. juni 2026 kl.12:53 blev der gennemført en kortbetaling på 13.248,40 kr. med klagerens betalingskort -883 til en udenlandsk formidler af blandt andet flybilletter, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Transaktionen blev bogført på klagerens konto den 9. juni 2026.
Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID. Sparekassen har fremlagt en e-mail fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår:
”Betal 13248,40 DKK til Flights on [betalingsmodtager B] fra kort xx9883”
Sparekassen har oplyst, at Nets endvidere i en e-mail af 10. juni 2026 oplyste følgende om kortbetalingen:
”Date and time: 06.06.2026 12:53
Amount: 13248.40 DKK
Approved method: mitid.code_app (071)
IP address: […131]
IP Country: DK (DENMARK)
(…)”
Klageren har fremlagt et uddrag fra sin MitID aktivitetslog, hvoraf fremgår en hændelse den 6. juni 2026 kl. 12.53.46.254 CEST vedrørende “Godkendelse - logget på ny tjeneste med MitID for allerede pålogget identitet” til tjenesten Nets 3-D Secure. Hændelsen er registreret med handlingen “APPROVE”, ”PSD2” er angivet med “true”, metode med “LOA” og klient-IP er angivet til -131.
Sparekassen har fremlagt et skærmprint fra sit system, hvoraf fremgår blandt andet, at ”input metode” er 3D Secure.
Sparekassen har oplyst, at transaktionen er korrekt registreret og bogført.
Den 9. juni 2026 fremsatte klageren indsigelse mod transaktionen ved tro og love-erklæring over for sparekassen.
Sparekassen har oplyst, at parterne den 11. juni 2026 havde telefonisk kontakt om transaktionen.
Den 15. juli 2026 afgjorde sparekassen, at klageren hæftede med 8.000 kr. af misbruget. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at klageren den 11. juni 2026 havde bekræftet over for sparekassen, at der på mitid.dk alene var tilknyttet to identifikationsmidler til klagerens MitID, hvilket var hans iPhone og iPad.
Sparekassen godtgjorde klageren 5.248,40 kr., således at klageren hæftede med 8.000 kr.
Parternes påstande
Den 9. juli 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Balling skal tilbageføre 8.000 kr. til ham.
Sparekassen Balling har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at han bestrider, at han bevidst og informeret har autoriseret den pågældende betaling.
Han er bekendt med, at sparekassen har fremlagt dokumentation fra Nets, hvorefter betalingen er registreret som godkendt ved anvendelse af MitID og Nets 3D Secure. Hans klage angår ikke, om Nets har registreret en godkendelse, men om sparekassen på det foreliggende grundlag har løftet bevisbyrden for, at denne registrering udgør en bevidst autorisation af den konkrete betaling.
Han vedkender sig ikke den omhandlede transaktion og har ingen relation til den booking, betalingen vedrører. Han har ikke bestilt flybilletter via betalingsmodtager B, og han har aldrig modtaget en bookingbekræftelse, billet, rejseplan eller anden dokumentation vedrørende den påståede flybooking.
Efter sparekassens anbefaling kontaktede han betalingsmodtager B telefonisk, der oplyste, at de ikke kunne identificere eller hjælpe med den omhandlede booking uden et bookingnummer eller en bookingbekræftelse.
Da transaktionen blev opdaget, blev kortet spærret og både sparekassen, betalingsmodtager B og politiet blev kontaktet.
Sparekassens afgørelse bygger i det væsentlige på, at Nets har registreret en MitID-godkendelse af betalingen. Sparekassen konkluderer på den baggrund, at betalingen må være autoriseret af ham, og at han derfor hæfter med 8.000 kr. efter betalingslovens § 100. Denne konklusion følger ikke i sig selv af den fremlagte dokumentation.
Sparekassen anfører: “Det er derfor min opfattelse, at betalingen kun kunne autoriseres fra én af de to enheder.” Dette er en vurdering og ikke en dokumenteret teknisk konstatering af, at han bevidst har autoriseret den konkrete betaling.
Sparekassen har ikke forholdt sig til de oplysninger, han har fremlagt under sagens behandling. Den har blandt andet ikke taget konkret stilling til, at han ikke har modtaget nogen bookingbekræftelse, billet eller rejseplan, og at betalingsmodtager B ikke har kunnet identificere en booking uden bookingnummer eller bookingbekræftelse.
Sparekassen har heller ikke taget konkret stilling til, at han straks reagerede ved at spærre kortet og kontakte sparekassen, og at han fra første henvendelse har bestridt at have foretaget eller bevidst godkendt betalingen. Disse forhold ændrer ikke nødvendigvis sagens udfald, men de bør indgå i vurderingen af, om sparekassen har løftet sin bevisbyrde.
Sparekassen dokumenterer alene transaktionens tekniske gennemførelse. Disse oplysninger dokumenterer ikke i sig selv, at autorisationen blev foretaget af ham. Dette følger af betalingslovens § 98, stk. 2, hvorefter registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv udgør bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen.
Sparekassen gør gældende, at han burde have læst teksten i MitID-appen, inden betalingen blev godkendt. Dette argument forudsætter imidlertid, at det først er godtgjort, at det var ham, der modtog og autoriserede den konkrete anmodning. Netop dette er sagens centrale tvist. Den 6. juni 2026 omkring kl. 12:53 befandt han sig på sin datters adresse, hvor han deltog i ombygningsarbejde. Han havde på dette tidspunkt sin mobiltelefon liggende i jakkelommen og anvendte den ikke under arbejdet.
Ved den samlede bevisvurdering må der blandt andet lægges vægt på, at sparekassen ikke har dokumenteret, hvilket konkret MitID-identifikationsmiddel der blev anvendt ved autorisationen, at sparekassen ikke har dokumenteret, at han foretog den konkrete autorisationshandling, samt at han ikke modtog bookingbekræftelse, flybilletter, rejseplan eller anden dokumentation vedrørende den omtvistede betaling. Endvidere må der lægges vægt på, at betalingsmodtager B ikke kunne identificere nogen booking vedrørende den transaktion, som hos sparekassen er registreret med betalingsmodtager B.
Sparekassen Balling har anført blandt andet, at transaktionen var en autoriseret betaling med anvendelse af en personlig sikkerhedsforanstaltning til kort -883 i form af godkendelsen i MitID-appen.
Klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Klageren har erkendt, at der ikke var andre MitID-identifikationsmidler tilknyttet klagerens MitID end klagerens iPhone og iPad.
Transaktionen på 13.248,40 kr. kunne ikke stoppes eller tilbagekaldes, jf. betalingslovens § 111, stk. 1.
Klageren burde, uanset om der er tale om svindel eller ej, som minimum have læst beløbets størrelse og betalingsmodtager i MitID-appen, inden han ”swipede” og dermed godkendte betalingen. Klageren har, modsat sager hvor betalingen godkendes ved SMS-kode, hvor beløbet ikke er synligt på ”låst skærm”, haft mulighed for at se beløbet, inden der swipes i MitID-app.
Klageren har handlet groft uforsvarligt, jf. lov om betalingers § 100, stk. 4, da betalingen skete under omstændigheder, hvor klageren muliggjorde den uberettigede anvendelse af klagerens kort. Klageren befandt sig ikke i en presset situation svarende til f.eks. den situation, hvor phishing sker i forbindelse med telefonisk kontakt med en gerningsmand.
Sparekassen har godtgjort, at transaktionen var en autoriseret betaling med anvendelse af en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet i form af MitID.
Klageren har fremlagt dokumentation fra MitID.dk, hvor brugen af MitID-app tidsmæssigt stemmer overens med transaktionsdataen fra Nets. Klageren nægter alligevel at have foretaget indtastning af kortoplysninger og have foretaget den endelige handling i MitID-appen, hvorved betalingen gennemførtes. Indtastning af kortoplysningerne, som fremgår af kortets bagside, kan sagtens være foretaget af en ukendt gerningsmand. Dog forekommer det usandsynligt, at andre end klageren selv skulle have godkendt betalingen i MitID-appen. Ifølge klageren fremgår kun to af klagerens egne Apple-enheder som aktiverede identifikationsmidler på MitID.dk. Derudover har klageren ikke fremlagt dokumentation, der sandsynliggør, at klagerens iPhone er blevet kompromitteret, og at en ukendt gerningsmand derved kunne have forceret sikkerheden i MitID-app og derved have fjernstyret enheden. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens to Apple-enheder, hvorpå klagerens MitID er installeret, skulle være i besiddelse af andre end klageren selv. Derfor bør det lægges til grund, at klageren selv må have videregivet sine kortoplysninger og godkendt betalingen i MitID-appen.
Idet det ikke bestrides, at klageren har været udsat for svindel, må det lægges til grund, at der er set mange eksempler på disse typer af svindel (”phishing”), hvorfor der også har været stor mediedækning i forhold hertil med offentlige eksplicitte advarsler om ikke at udlevere sine kort- og sikkerhedsoplysninger. Klageren bude have indset, at der var tale om et stort beløb og en anden modtager end forventet, hvilket ville medføre et misbrug.
Det må som minimum kunne forventes, at klageren læser beløbets størrelse, inden anvendelse af ”swipe”-knappen i MitID-appen, som fremkommer to gange i netop den brugerrejse. Hvis det tillades en betaler blot at ignorere indholdet i den promting, klageren bliver mødt med, giver systemet med denne ekstra sikkerhedsforanstaltning, som netop har til formål at beskytte betalere, ikke meget mening. Hvis klageren blot ”swiper” og dermed ikke udviser tilstrækkelig agtpågivenhed i den forbindelse, virker det meningsløst at være tilmeldt 3D Secure løsningen, hvilket MitID er en del af, eller tilsvarende løsninger, der tjener til at øge sikkerheden.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Balling, hvor han havde en konto -861 med et tilknyttet Visa/Dankort -883.
Den 6. juni 2026 kl.12:53 blev der gennemført en kortbetaling på 13.248,40 kr. med klagerens betalingskort -883 til en udenlandsk formidler af blandt andet flybilletter, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 13248,40 DKK til Flights on [betalingsmodtager B] fra kort xx9883”.
Klageren har anført, at han ikke vedkender sig transaktionen og ikke har en relation til den booking, betalingen vedrører.
Sparekassen godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 5.248,40 kr. til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste, hvilket ikke er bestridt.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.