Afgørelse

Krav om genoprettelse af to fælleskonti i 30 dage med normal funktion, herunder betalingsserviceaftaler og mulighed for oprettelse og udstedelse af betalingskort.

Sagsnummer:	433/2026
Dato:	16-10-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Betalingsservice - øvrige spørgsmål Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om genoprettelse af to fælleskonti i 30 dage med normal funktion, herunder betalingsserviceaftaler og mulighed for oprettelse og udstedelse af betalingskort.
Indklagede:	Middelfart
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om genoprettelse af to fælleskonti i 30 dage med normal funktion, herunder betalingsserviceaftaler og mulighed for oprettelse og udstedelse af betalingskort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse (tidligere Nordfyns Bank), hvor han havde en konto. Sammen med sin daværende samlever, S, havde klageren desuden en fælles madkonto, hvortil S havde et tilknyttet VisaDankort og et Mastercard Debit, og en fælles budgetkonto, hvortil der var tilknyttet betalingsserviceaftaler, og hvortil S havde et VisaDankort.

Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser punkt 3 fremgår blandt andet:

”… Indgår du sammen med andre aftale om en fælles konto, kan I hver især disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. …”

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt ophørte klagerens og S’ samliv.

Sparekassen har oplyst, at saldoen på den fælles madkonto siden den 6. maj 2026 har udgjort 0 kr.

Sparekassen har oplyst, at S den 18. maj 2026 anmodede sparekassen om at lukke S’ betalingskort tilknyttet de fælles konti og om opgørelse af de fælles konti efter gennemførelse af igangværende betalinger. Klageren ønskede, at opgørelsen først skulle ske senere.

Sparekassen har endvidere oplyst, at betalingsserviceaftaler knyttet til den fælles budgetkonto blev fordelt mellem klageren og S og overført til deres respektive nye konti.

Ved e-mail af 20. maj 2026 til klageren og S skrev sparekassen blandt andet:

”… [S] har tidligere flyttet sin faste betaling og BS Aftaler. Samtidig er kort i [S’] navn til de fælles konti lukket ned.

[Klageren] har ligeledes flyttet sine BS Aftaler.

Det betyder, at der i dag ingen aftaler er på de fælles konti, men alene et indeståede på den fælles budgetkonto.

…

[S] har tidligere accepteret, at kontiene opgøres og overføres til [klagerens] egne konti.

Da [klageren] har modsat sig, at kontiene opgøres i dag, har vi på foranledning af juridiske afdeling spærret begge konti.

Det betyder, at der alene kan ske ændringer på kontiene med samtykke fra jer begge.

Kontiene bliver efter ønske fra [klageren] opgjort, den 15. juni 2026, medmindre vi modtager samtykke fra jer begge om en tidligere opgørelse.”

Ved e-mail samme dag svarede klageren, at overgangsperioden frem til den 15. juni 2026 mistede sin funktion, hvis betalingskortene allerede var lukkede og kontiene spærret for almindelig anvendelse. Han skrev endvidere, at der fortsat var aftaler og abonnementer tilknyttet de spærrede betalingskort, som risikerede at blive afvist, og at baggrunden for hans ønske om udsættelse af opgørelsen af de to fælleskonti var at sikre en rolig og praktisk overgangsperiode. Klageren anmodede sparekassen om at ophæve spærringen af kontiene og om at genåbne de tilknyttede betalingskort frem til den 15. juni 2026.

Ved e-mail af samme dag svarede sparekassen, at betalingskortene er personlige, hvorfor det kun er kortholderen, der kan anvende kortet, og at S havde lukket sine kort. Sparekassen skrev endvidere, at der ikke forelå enighed om de fælles konti, hvorfor de var spærret, og at der kun kunne disponeres over kontiene med samtykke fra begge kontohavere.

I de følgende dage korresponderede klageren og sparekassen om genåbning af S’ betalingskort og genåbning af de fælles konti til normal brug i overgangsperioden. Klageren anførte blandt andet, at der ikke var nogen risiko ved at genåbne kortene, så eventuelle aftaler tilknyttet disse kunne gennemføres, idet han ikke havde kortene i sin besiddelse og dermed ikke ville benytte dem til andet, og da indeståendet på kontiene i øvrigt tilhørte ham, hvilket S havde bekræftet over for sparekassen. Klageren skrev endvidere, at han og S ikke var uenige om opgørelsen af de to fælles konti, men alene om tidspunktet herfor, og at S havde indvilliget i, at kontiene kunne forsætte i normal drift i overgangsperioden. Sparekassen fastholdt, at det var S’ beslutning at lukke betalingskortene, at disponering på de to fælles konti alene kunne ske med samtykke fra begge kontohavere, og at sparekassen afventede svar/samtykke fra S på en eventuel ændring af disponering på fælleskonti.

Den 21. maj 2026 ophævede sparekassen spærringen på de to fælleskonti, da S havde meddelt, at klageren kunne få adgang til det resterende indestående.

I flere e-mails samme dag spurgte klageren sparekassen, om de to fælles konti herefter fungerede under normal drift som før spærringen indtil opgørelsesdagen den 15. juni 2026, hvilket sparekassen bekræftede.

Ved e-mail af 22. maj 2026 til sparekassen spurgte klageren om, hvorfor han ikke kunne tilføje betalingsserviceaftaler til de to fælles konti. Sparekassen svarede, at der kunne disponeres over indestående via mobil-/netbank, men at klageren ikke kunne oprette nye aftaler på medier som kort, faste betalinger og betalingsservice.

I de følgende dage korresponderede klageren og sparekassen herom. Klageren anførte, at sparekassen havde bekræftet, at fælleskontiene fungerede som før spærringen, hvilket sparekassen ved e-mail af 26. maj 2026 igen bekræftede. Sparekassen skrev, at grunden til den manglende tilmelding til betalingsservice var, at klageren ikke kunne nå at tilmelde betalinger til betaling i juni måned, da det skulle ske senest den 5. i måneden forinden, altså den 5. maj 2026. Klageren anmodede igen sparekassen om at tilbageføre de to fælles konti til normal funktionalitet frem til den 15. juni 2026.

Ved e-mail af 27. maj 2026 til sparekassen skrev klageren, at han ikke kunne acceptere en opgørelse af de to fælles konti pr. den 15. juni 2026 henset til den tid, han havde brugt på at afklare forholdene med sparekassen. Han anførte også, at han forventede den funktionalitet og dispositionsret over de to konti, som han havde før spærringen, herunder mulighed for at oprette betalingsserviceaftaler, oprette betalingskort og foretage kontooverførsler.

Sparekassen har oplyst at restindestående på budgetkontoen efter instruks blev stående på kontoen til fri disposition for klageren og S, indtil klageren, med accept fra S, selv overførte indeståendet til sin egen konto den 28. maj 2026. Saldoen på budgetkontoen udgjorde herefter 0 kr.

Ved e-mail af 1. juni 2026 til klageren skrev sparekassen blandt andet, at den havde kontrolleret konti og adgang til mobil- og netbank, og at den ikke fandt nogen begrænsninger i klagerens og S brug heraf, at betalingsserviceaftaler, der startede efter opgørelse af kontoen, ikke kunne oprettes, men at faste betalinger kunne oprettes, og at der kunne foretages konto-til-konto overførsler. I forhold til opgørelsesdagen skrev sparekassen, at aftaler der er indgået mellem parterne, kan alene ændres, hvis begge parter tiltræder en ny aftale.

Ved e-mail af samme dag svarede klageren, at han fastholdt sin indsigelse mod opgørelse af kontoen den 15. juni 2026 og:

”… Jeg noterer mig, at banken i sit seneste svar anfører, at:

“Aftaler der er indgået mellem parterne, kan alene ændres, hvis begge parter tiltræder en ny aftale.”

Denne formulering giver anledning til spørgsmål, da banken tidligere har oplyst:

“Kontiene bliver efter ønske fra [klageren] opgjort den 15. juni 2026, medmindre vi modtager samtykke fra jer begge om en tidligere opgørelse.”

Banken beskrev således tidligere opgørelsesdatoen som fastsat efter mit ønske og ikke som følge af en aftale mellem kontohaverne.

Jeg skal derfor anmode banken om at redegøre for, hvilket konkret grundlag banken nu støtter sig på, når opgørelsesdatoen beskrives som en aftale mellem parterne. …”

Ved e-mail samme dag svarede sparekassen, at sparekassen havde accept fra S på aftalen omkring de fælles konti. Samme dag spurgte klageren ind til, hvilken aftale sparekassen henviste til og indholdet heraf. Sparekassen besvarede ikke klagerens spørgsmål.

I de følgende dage skrev klageren igen til sparekassen og ønskede svar på, hvorfor sparekassen ikke kunne fjerne den registrerede opgørelsesdato og først registrere opgørelsen, når datoen oprandt, så betalingsservice-funktionen kunne være tilgængelig i mellemtiden.

Ved e-mail af 8. juni 2026 til klageren skrev sparekassen blandt andet:

”… Jeg kan forstå på din samtale med min nuværende chef, at du på de fælles konti ikke har behov for hverken kontiene, kort, betalingstjeneste eller BetalingsService, men at det alene er en principsag. Det giver mening i forhold til dine spørgsmål.

…

Som jeg tidligere har skrevet, så kan jeg ikke beskrive, hvordan vores produkter er sammensat hverken internt eller eksternt ej heller koblingen mellem systemerne. Det er ret komplekst, så den vej kan jeg ikke hjælpe. Konkret til spørgsmålet, så er det et nej.

Du har ikke haft adgang til at oprette BS, BetalingsService (også kendt som PBS) som først kan have virkning fra 1. juli 2026. Du har tidligere fået beskrevet tilmeldingsfristerne fra BS, BetalingsService. …”

Ved e-mail samme dag svarede klageren blandt andet, at sparekassen havde forhalet genetableringen af den normale drift af de to fælles konti, hvorved han ikke praktisk kunne anvende disse.

Ved e-mail af 12. juni 2026 til klageren skrev sparessen blandt andet:

Det er oplyst, at på grund af tekniske forhindringer ikke vil være muligt at knytte betalingsservice til kontoen med virkning fra den 1.7 eller senere. Det beklager vi. For fuldstændighedens skyld skal det oplyses at kontoen endeligt opgøres pr den 15.juni 2026.

…

Sparekassen modtog en anmodning om opgørelse af konto fra kontoejer/fuldmagtshaver, hvilket Sparekassen har effektueret. Efterfølgende er adgangen til kontoen genoprettet indtil den endelig opgørelses dato, den 15. juni 2026. Som anført ovenfor er det ikke teknisk muligt at knyttet betalingsservice til kontoen.

…

Kontoen er opsagt af en af kontoens fuldmagtshavere. I vores forretningsbetingelser kan fuldmagtshavere disponere over fælleskonti, herunder opgøre den. Jf. forretningsbetingelsernes pkt. 3 fuldmagter. …”

Den 15. juni 2026 opgjorde sparekassen de to fælles konti.

Parternes påstande

Den 15. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Middelfart Sparekasse skal genoprette de to fælleskonti og etablere fuld normaldrift i 30 dage, hvorefter begge konti kan opgøres i henhold til indgået aftale. Dette skal inkludere betalingsserviceaftaler samt muligheden for oprettelse og udstedelse af betalingskort, så kontoen i praksis er tilbage i normal drift og uændret status, som før spærringen.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der i forbindelse med hans og S’ sammenlivsophør opstod uenighed om opgørelsestidspunktet af deres fælles konti. Sparekassen valgte at spærre konti samt opgøre dem uden enighed fra både ham og S, selvom der forelå en klar aftale om, at der skulle opnås enighed om ændringer og disponeringer, herunder om opgørelsestidspunktet imellem sparekassen og kontohaver.

Sparekassen har lovet at genoprette normal drift i overgangsperioden, men det har sparekassen ikke. Sparekassen har nu opgjort de fælles konti, til trods for indsigelser, klager og lange samtaler med ledelsen i den pågældende afdeling.

Sparekassen har ligeledes spærret S’ betalingskort på anmodning fra S. Sparekassen har oplyst, at det er umuligt at genåbne kortet, selvom der var enighed imellem ham og S om at genåbne kortet. Han sår tvivl om denne tekniske begrænsning, da dette ligger uden for normalen. Et spærret kort burde kunne åbnes inden for 14 dage af spærringen.

Sparekassens juridiske afdeling refererer til de generelle forretningsbetingelser, om at enhver kontohaver kan lukke kontoen. Der er dog indgået aftaler om andet, imellem sparekassen, ham og S.

Sparekassen nægter at udlevere dokumentation på påståede indgåede aftaler og forpligtelser imellem ham og S.

Sparekassen har under sagens behandling flere gange beskrevet grundlaget for opgørelsen forskelligt, ligesom sparekassen har gennemført opgørelsen på trods af, at sparekassen forud herfor var udtrykkeligt bekendt med, at han ikke delte sparekassens forståelse af aftalen mellem ham og S, samt at sparekassen havde modtaget besked om ændret dispositionsret.

Middelfart Sparekasse har anført, at sparekassen har handlet i overensstemmelse med gældende vilkår og de givne instrukser.

Dispositionsret over fælles konti

Det følger af sparekassens almindelige forretningsbetingelser fra 2023, at: ”Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter, medmindre Middelfart Sparekasse får besked om andet.” Af de almindelige forretningsbetingelser fra 2025 fremgår, at ”Indgår du sammen med andre aftale om en fælles konto, kan I hver især disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt.”

Tilsvarende fremgik af Nordfyns Banks vilkår.

Både klageren og S havde adgang til at disponere over kontiene, og sparekassen modtog ikke instruktion om fælles dispositionskrav. Sparekassen var derfor berettiget til at effektuere instrukser fra hver kontohaver hver for sig.

Opgørelse af konti

Opgørelsestidspunktet den 15. juni 2026 blev fastlagt efter dialog mellem klageren og S og blev accepteret af begge.

Sparekassen har således ikke foretaget ensidig opgørelse, men alene gennemført den aftalte løsning.

Spærring og funktionalitet

Spærring af betalingskort skete efter anmodning fra S. Klageren har ikke haft kort til den pågældende konto.

Sparekassen er ikke forpligtet til at genåbne et spærret kort. Ved spærring udstedes i givet fald nyt kort.

De begrænsninger, der har været i perioden frem mod opgørelsen, skyldes, at kontiene var under afvikling og registreret til ophør. I perioden frem til opgørelsen var det muligt at foretage overførsler til og fra kontiene, men som følge af, at kontiene var registreret til ophør, var det ikke muligt at tilmelde nye betalingsserviceaftaler eller tilknytte nye betalingskort.

Påstået aftale om normal drift

Det bestrides, at der er indgået en bindende aftale om opretholdelse af fuld normal drift i perioden frem til opgørelse.

Det må lægges til grund, at der har været forskellige opfattelser af, hvad der lå i, at kontiene fortsat skulle bestå frem til opgørelsen.

Betalingsserviceaftalerne var allerede fordelt og overført til nye konti, og fælleskontiene havde herefter ingen funktion som betalingskonti.

Sparekassens vurdering

Sparekassen har håndteret sagen i overensstemmelse med gældende vilkår og de modtagne instrukser.

Sparekassen har: 1) respekteret det aftalte opgørelsestidspunkt, 2) medvirket til en hensigtsmæssig fordeling af betalingsserviceaftaler og 3) sikret korrekt overførsel af restindestående.

Kontiene har frem til opgørelsen været til disposition for overførsler, men har – som følge af afviklingen – haft begrænsninger i funktionaliteten.

Efter sparekassens vilkår ville kontiene kunne være opgjort tidligere efter instruks fra én kontohaver.

Sparekassen valgte imidlertid at imødekomme ønsket om udsættelse til den 15. juni 2026.

Kravet om genetablering af konti og fuld drift i 30 dage savner retligt grundlag.

Formålet med den krævede genetablering fremstår uklart og er ikke nærmere begrundet, navnlig henset til at kontiene på opgørelsestidspunktet havde en saldo på 0 kr., og at betalingsaftaler allerede var overført til nye konti.

Ankenævnets bemærkninger

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt ophørte klagerens og S’ samliv.

Saldoen på den fælles madkonto har siden den 6. maj 2026 udgjort 0 kr.

Sparekassen har endvidere oplyst, at betalingsserviceaftaler knyttet til den fælles budgetkonto blev fordelt mellem klageren og S og overført til deres respektive nye konti.

Den 20. maj 2026 spærrede sparekassen de to fælles konti med henvisning til, at klageren havde modsat sig opgørelse af kontiene i henhold til S’ anmodning.

Den 21. maj 2026 ophævede sparekassen spærringen på de to fælleskonti, da S havde meddelt, at klageren kunne få adgang til det resterende indestående.

I perioden fra den 21. maj til den 12. juni 2026 korresponderede klageren og sparekassen om sparekassens lukning af S’ betalingskort og funktionaliteten på de to konti, herunder klagerens mulighed for at oprette betalingsserviceaftaler på kontiene. Sparekassen skrev blandt andet, at betalingsserviceaftaler ikke kunne nå at blive tilmeldt kontiene, idet opgørelsesdagen var fastsat til den 15. juni 2026.

Saldoen på den fælles budgetkonto har siden den 28. maj 2026 udgjort 0 kr.

Ankenævnet finder, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ankenævnet afviser herefter klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2, hvoraf fremgår, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Krav om genoprettelse af to fælleskonti i 30 dage med normal funktion, herunder betalingsserviceaftaler og mulighed for oprettelse og udstedelse af betalingskort.