Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID
| Sagsnummer: | 286/2026 |
| Dato: | 16-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Kjørup Carlsson, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID |
| Indklagede: | Nykredit Bank / Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank / Spar Nord Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -968.
Klageren har oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en SMS i en eksisterende SMS-tråd, der fremstod som værende fra DAO. Af SMS’en fremgik, at en pakke ikke kunne leveres, og hun derfor skulle betale et mindre fragtgebyr. Hun indtastede sine kortoplysninger og godkendte med MitID.
Den 3. marts 2026 blev der gennemført to kortbetalinger på 583,96 EUR og 511,96 EUR svarende til 8.270,26 DKK med klagerens betalingskort -968 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager X, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -177, som var installeret på klagerens iPhone 12 mini. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingerne. Af teksterne fremgik:
”Betal 511,96 EUR til [betalingsmodtager X] fra kort [-968]
(…)
Betal 583,96 EUR til [betalingsmodtager X] fra kort [-968]”
Banken har oplyst, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID -177 blev aktiveret 16. december 2025 og sidst brugt den 30. april 2026.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne ved tro og love-erklæring af 5. marts 2026. Af denne fremgår blandt andet:
”…
"Jeg modtog en SMS, der fremstod som værende fra DAO, i en eksisterende SMS-tråd, som jeg tidligere har modtaget beskeder fra. I beskeden stod der, at en pakke ikke kunne leveres, og at jeg skulle betale 10 kr. for genlevering. Jeg indtastede mine kortoplysninger og betalte 10 kr. Kort tid efter blev der trukket 4.406,80 kr. og 3.863,46 kr., som jeg ikke har godkendt eller foretaget. Jeg opdagede det hurtigt og ringede straks til jer og i spærrede straks mit kort, da jeg havde opdaget de uautoriserede hævninger.
…”
Den 6. marts 2026 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 270,26 DKK til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Banken fastholdt sin afgørelse af 6. marts 2026.
Parternes påstande
Den 15. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank / Spar Nord Bank skal godtgøre hende 8.000 DKK.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hendes formelle indsigelse blev registreret den 5. marts 2026, men hun reagerede med det samme, da hun opdagede, at noget var galt.
Hun kontaktede banken straks for at forsøge at stoppe betalingerne. På det tidspunkt stod beløbene stadig kun som reserverede og var endnu ikke trukket fra hendes konto.
Hun gjorde alt det, hun kunne for at forhindre, at pengene blev hævet. Hun ringede med det samme, og gjorde opmærksom på fejlen og fik også spærret sit kort. Hun anmeldte forholdet til politiet.
Hun fik oplyst, at betalingerne ikke kunne stoppes, fordi de var godkendt via MitID.
Hun har ikke handlet groft uforsvarligt. Hun er blevet udsat for professionel phishing og social manipulation i en troværdig situation.
Det forhold, at en betaling er godkendt med MitID, kan efter hendes opfattelse ikke i sig selv føre til, at der foreligger grov uagtsomhed, når godkendelsen er fremkaldt ved vildledning.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har udvist en groft uforsvarlig adfærd, som har muliggjort de omtvistede betalinger, hvorfor klageren hæfter med 8.000 DKK jf. betalingslovens §100, stk. 4, nr. 3.
Betalingen blev godkendt med klagerens personlige MitID fra den enhed, som klageren almindeligvis anvender.
Da et serienummer er unikt og kun kan være installeret på en enhed, og MitID godkendelse kræver et fysisk swipe, er det usandsynligt, at klageren ikke selv har swipet godkend på godkendelsesanmodningen, som blev sendt til klagerens enhed.
Klageren gør gældende at være blevet vildledt som følge af phishing og manipulation. Det bemærkes hertil, at det for begge transaktioner tydeligt fremgik af teksten i MitID-appen, at både det faktiske beløb samt den faktiske modtager var angivet.
Klageren har ved godkendelse af betalingerne udvist en groft uforsvarlig adfærd, som muliggjorde, at de omtvistede betalinger blev gennemført, hvorefter klageren hæfter med en selvrisiko på 8.000 DKK, jf. betalingsloven § 100, stk. 4, nr. 3. Dette er uanset, at klageren blev vildledt og manipuleret som følge af phishing.
Banken har tilbageført de 270,26 DKK, som overstiger egenhæftelsen på 8.000 DKK.
Det er ikke muligt for banken at tilbagekalde betalinger efter disse er godkendt, heller ikke selvom der reageres hurtigt eller beløbet står som reserveret, jf. betalingslovens § 111, stk. 1.
Vurderingen af, om klageren har udvist groft uforsvarlig adfærd, skal ske på tidspunktet for godkendelsen i MitID, hvor betalingerne blev gennemført og ikke på grundlag af efterfølgende forhold. Den groft uforsvarlige adfærd forelå således ved selve MitID-godkendelserne, hvor det faktiske beløb samt den faktiske modtager tydeligt fremgik af teksten i MitID-appen for begge transaktioner. Klagerens efterfølgende reaktioner kan ikke ændre denne vurdering.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank / Spar Nord Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -968.
Klageren har oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en SMS i en eksisterende SMS-tråd, der fremstod som værende fra DAO. Af SMS’en fremgik, at en pakke ikke kunne leveres, og at hun derfor skulle betale et mindre fragtgebyr. Hun indtastede sine kortoplysninger og godkendte med MitID.
Den 3. marts 2026 blev der gennemført to kortbetalinger på 583,96 EUR og 511,96 EUR svarende til 8.270,26 DKK med klagerens betalingskort -968 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager X, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -177, som var installeret på klagerens iPhone 12 mini. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingerne.
Banken har oplyst, at transaktionerne var korrekt registreret og bogført.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID -177 blev aktiveret 16. december 2025 og sidst brugt den 30. april 2026.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne ved tro og love-erklæring af 5. marts 2026.
Den 6. marts 2026 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 270,26 DKK til klagerens konto.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Banken fastholdt sin afgørelse af 6. marts 2026.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionerne, efter den/de var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet/ene på klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingerne på 583,96 EUR og 511,96 med sit MitID.
Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 583,96 EUR og 511,96 og betalingsmodtager, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
På baggrund af MitID-partnerskabets forsikring om, at det ikke er muligt gennem tekniske løsninger at ændre teksten i MitID, herunder skjule, ændre eller maskere beløbet, finder vi efter de foreliggende oplysninger, at klageren må have godkendt ”Betal 511,96 EUR til [betalingsmodtager X] fra kort [-968]”
Vi finder, at der er tale om organiseret og professionel svindel.
Den professionelle svindel har kvalitetsmæssigt nået et niveau, hvor selv den agtpågivende forbruger let kan forveksle svindlen med henvendelser fra legitime erhvervsdrivende eller myndigheder. Det må aldrig blive utrygt for forbrugerne at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Omfanget af digital kriminalitet stiller derimod store krav til udbyderne af digitale sikkerhedsløsninger samt betalingsinfrastrukturen, således at forbrugerne sikres bedst muligt. Dette gælder også i forhold til simpel fejlhåndtering, hvilket er helt almindelig praksis inden for forbrugerbeskyttelse ved andre produkter.
Vi finder derfor ikke, at klagerens fejlhåndtering af sikkerhedsløsningen, i en situation, hvor denne udsættes for professionel, organiseret kriminalitet, udgør groft uforsvarlig adfærd.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt. I vurderingen har vi lagt vægt på, at bestemmelsen stiller krav om en groft uforsvarlig adfærd førend betaleren kan pålægges at hæfte. Henset til sagens omstændigheder, finder vi samlet set at flertallets afgørelse er udtryk for en for skærpet ansvarsnorm, der ikke tager behørigt hensyn til svindlens kvalitetsmæssige niveau og professionelle karakter.
Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, som forbrugerne anvender, er tilstrækkeligt sikkert til at hindre kriminelles misbrug heraf.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.