Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om udlevering af oplysninger om kreditorbeskyttede konti.

Sagsnummer: 335/2026
Dato: 16-10-2026
Ankenævn: Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen.
Klageemne: Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling
Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om udlevering af oplysninger om kreditorbeskyttede konti.
Indklagede: Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om udlevering af oplysninger om kreditorbeskyttede konti.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at hun var kunde i Sparekassen Kronjylland fra 2010 til 2013.

Af et brev af 6. maj 2013 adresseret til klagerens far fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår blandt andet:

”KOPI TIL FULDMAGTSHAVER TIL ORIENTERING

[Tilskadekomnes navn] …: [klagerens navn]

(…)

Afgørelser og beslutninger

Du har ret til et endeligt tab af erhvervsevne på 35 procent.

Du får udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 476.146 kroner i erstatning. Erstatningen er beregnet med udgangspunkt i, at du ville have haft dette indtil dit fyldte 35 år.

Den månedlige beløb, som hidtid er udbetalt til dig, ophører fra næste udbetaling.

(…)”

I 2013 skiftede klageren pengeinstitut til pengeinstitut A.

Af et brev af 29. november 2013 fra sparekassen til pengeinstitut A fremgår:

”Overførsel af engagement tilhørende [klageren] cpr.nr. [xxxxxx-xxxx]

Ovenstående engagement er nu opgjort. Opgørelseskvitteringer er vedlagt.

Beløbet på kr. 160.078,25 er overført til konto [-401].

Skærmprint af fast overførsel er vedlagt.

Konto [-958] var en kreditorbeskyttet konto. Kopi af dokumentationer vedlagte. I bedes sørge for at [forsikringsselskab B] får nyt kontonr. Til udbetalingerne.

(…)”

Af brevet fremgik endvidere følgende tekst anført med håndskrift:

”Hej [personnavn C]

Jeg har oprettet erstatningssumkonto og overført penge. Giver du selv besked til [forsikringsselskab B] og følger op.

[Personnavn D]”

Sparekassen har oplyst, at klagerens far på klagerens vegne den 16. december 2025 pr. e-mail blandt andet meddelte følgende:

”Jeg henvender mig hermed til jer på vegne af min datter [klageren], som i perioden 2010 til 2013 havde flere konti hos jer. (…)

Hun har været udsat for en sportsskade, et […] som […]. Hun fik i perioden udbetalt erstatning fra [forsikringsselskab B] for følger efter arbejdsskade. Hun har brug for at følge op på denne erstatning, da hun ikke mener at have modtaget hele erstatningsbeløbet.

Vi har fået medsendte brev fra [forsikringsselskab B], som har udbetalt erstatning, som Arbejdsskadestyrelsen tilkendte hende. For at kunne følge op på disse erstatningsbeløb, og har hun brug for jeres hjælp til opklaringsarbejdet. Vi kan ikke umiddelbart komme på i hvilken periode [klageren] har brugt jer som bank, eller hvilken bank hun flyttede til efterfølgende.

Herunder hvordan hendes konti så ud, da hun flyttede fra jer. Håber i kan hjælpe til.

(…)

[Klageren] har på henvendelse til [forsikringsselskab B] fået at vide at beløbene er indsat på konto i jeres bank, jvf. medsendte kopi af svar:

Tak for din henvendelse.

Jeg kan oplyse, at vi den 25. november 2010 udbetalte erstatning for varigt mén svarende på 37.600,- kroner til [klageren].

Beløbet blev anvist til konto [-583].

Den 29. maj 2013 udbetalte vi erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 476.146,- kroner. Beløbet blev anvist til konto [-958].”

Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 19. december 2025 blandt andet svarede, at det ikke var muligt at søge klageren eller de oplyste kontonumre frem i sparekassens system, hvilket formentlig skyldtes, at det var mere end fem år siden, at de to konti var ophørt, og at sparekassen ikke opbevarede materiale vedrørende ophørte kunder i mere end fem år.

Sparekassen har oplyst, at klagerens far den 23. februar 2026 pr. e-mail blandt andet meddelte følgende:

”Efter aktindsigt og hjælp fra [pengeinstitut A], hvor min datter nu har konto kan jeg se at der d. 29. november 2013 er overført en erstatningssum på 160.078,25 kr fra en beskyttet konto. Jvf. medsendt bilag fra Sparekassen Kronjylland dat. 29. november 2013.

Det er et erstatningsbeløb som [klageren] modtog fra sin private ulykkesforsikring. Vi søger derfor statig efter det erstatningsbeløb som [forsikringsselskab B] har sendt til Sparekassen Kronjylland jvf. tidligere fremsendt skrivelse citeret "Den 29. maj 2013 udbetalte vi erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 476.146,- kroner.

Beløbet blev anvist til konto [-958]." jvf. mail fra som [forsikringsselskab B] dat.

Måske er beløbet sat ind på en anden beskyttet konto hos Sparekassen Kronjylland. Jeg vil bede jer følge op på dette.

[Klageren] giver klart og tydeligt udtryk for at hun aldrig har set disse penge, og vi har derfor en formodning om, at der må være sket en fejl et sted.

De 476.146 kr. burde figurere på det brev som fra Sparekassen Kronjylland til [pengeinstitut A], som man lavede i forbindelse med flytningen.”

Sparekassen har oplyst, at klagerens far den 1. marts 2026 pr. e-mail anmodede sparekassen om at bidrage til at finde erstatningsbeløbet. Af anmodningen fremgår blandt andet:

”Til opfølgning af min mail dat. 25. feb. 2026 fremsender jeg hermed kopi af Sparekassen Kronjyllands bekræftelse til [klageren] om at det har modtaget erstatningsbeløbet fra [forsikringsselskab B] og indsat dem på kreditorbeskyttet konto nr. [-958]. Overførslen er dat. 31. maj 2013.

./. Vedhæftet fil.

Ved nærmere gennemgang af de bevægelser der har været på [klagerens] konti i Sparekassen Kronjylland (set i Eboks), kommer der ikke nogen forklaring på, hvad der er blevet af beløbet indsat på den kreditorbeskyttede konto [-958].”

 

Sparekassen har oplyst, at sparekassen den 3. marts 2026 blandt andet svarede, at sparekassen ikke havde mulighed for at give indsigt i de pågældende oplysninger, fordi de var blevet slettet.

Ved e-mail af 7. marts 2026 til sparekassens ledelse anmodede klagerens far om sparekassens hjælp til at finde ud af, hvor pengene var blevet af. Samme dag meddelte sparekassen, at den ikke havde yderligere at tilføje til sagen.

Ved e-mail af 23. marts 2026 indgav klagerens far en klage til sparekassen. I klagen blev sparekassen bedt om hjælp til at afklare, hvor erstatningsbeløbet var blevet af.

Ved brev af 20. april 2026 til klageren fastholdt sparekassen sin afgørelse af 3. marts 2026.

Parternes påstande

Den 3. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal fremlægge oplysninger om hendes erstatning.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført blandt andet, at sparekassen har bekræftet, at den har modtaget arbejdsskadeerstatningen fra forsikringsselskab B, jf. afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen dateret 6. maj 2013.

Hun har fået store beløb udbetalt i erstatning som følge af en alvorlig arbejdsskade. Disse penge er forsvundet, og hun har brug for hjælp til at få en forklaring på, hvad der er sket med hendes erstatning. Hun har ikke selv brugt pengene, det ved hun.

Hun havde i perioden ikke overskud eller kræfter til at tage sig af, hvad der skete med pengene. I den korte periode fra den 31. maj til den 29. november 2013, hvor hun flyttede til pengeinstitut A, var det ikke noget i hendes livsførelse, der kan forklare det store svind af penge på hendes konti.

Sparekassen har ikke undersøgt sagen ordentligt, og det er svært at tro, at alting bliver slettet efter fem år. Der er mange opgaver i den finansielle verden, der strækker sig over længere perioder, eksempelvis sager om svindel og snyd, hvidvask, skat, moms, m.v.

Sparekassen må kunne fremskaffe oplysninger, der kan belyse sagen. Sparekassen bør bevise, at den har gjort, hvad den skulle i forhold til de mange penge, som hun fik i erstatning efter arbejdsskaden. Hun fik udbetalt både méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning. Det er mange penge, som må kunne spores i sparekassen.

Hun har gennemgået sin e-Boks vedrørende eventuelle oplysninger om hendes konti hos sparekassen. Modsat hendes kassekreditkonto, hvor hun modtog månedlige opgørelser om bevægelser, har hun ikke fået nogen oplysninger om bevægelser på den konto, hvor arbejdsskadeerstatningerne blev indsat. Der er sket en fejl, mens pengene har været i sparekassens varetægt.

Hun har kigget på oplysningerne til Skattestyrelsen i 2013. Her fremgår ikke de store beløb, der er tale om.

På brevet vedrørende overførslen af engagementet til pengeinstitut A fremgår en håndskreven tekst. Sparekassen bør oplyse, om de nævnte personer er medarbejdere i sparekassen, samt hvad kommentaren betyder.

Det ser ud til, at der var to kreditorbeskyttede konti i hendes navn, idet Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskab B fortalte, at de den 25. november 2010 havde indsat 37.600 kr. på konto -583 samt den 31. maj 2013 havde indsat 476.146 kr. på konto -958 i sparekassen.

Det ser ud til, at der alene blev overført penge til pengeinstitut A fra én konto. Det ser i øvrigt ud til, at der blev sendt forskellige bilag i forbindelse med overførslen af penge til pengeinstitut A. Der er tale om bilag, som hun ikke har haft mulighed for at se. Sparekassen bør forklare, hvad der var på det vedlagte skærmprint, og om opgørelseskvitteringer var vedlagt samt oplysninger om indholdet. Sparekassen bør forklare, hvad kopi af vedlagt dokumentation bestod af.

Sparekassen bør endvidere forklare, hvorfor der kun blev overført beløb fra konto -958, når det af oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår, at der blev indsat erstatninger på to forskellige beskyttede konti.

Hvis det er i pengeinstitut A, at disse oplysninger skal findes, bør sparekassen henvende sig til pengeinstitut A for at få disse oplysninger indhentet til brug for sagen.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at sparekassen har slettet de historiske oplysninger og således ikke er i stand til at fremsende disse.

Sparekassen har ikke mulighed for at genskabe bilag vedrørende konti, som blev opgjort i 2013. Sparekassen har alene pligt til at opbevare bilag og kontoudtog i fem år. I henhold til sparekassens sletterutine – som sparekassen er forpligtet til at have, blandt andet i henhold til persondatalovgivningen – har sparekassen således slettet oplysningerne. Sletterutinen indebærer, at oplysningerne om opgjorte konti slettes efter udgangen af det konkrete år med tillæg af fem år, efter et kundeforholds ophør.

Det er ærgerligt, at klageren ikke tidligere rettede henvendelse herom, idet klageren i perioden, hvor hun var kunde hos sparekassen, havde mulighed for at hente alle informationer om sine konti via sin adgang i netbanken. Endvidere havde klageren efterfølgende – indtil udgangen af 2018 – mulighed for at rette henvendelse til sparekassen og få udleveret det ønskede materiale.

Klageren har haft mulighed for at henvende sig til sparekassen på et tidligere tidspunkt og efterspørge oplysningerne, men har udvist retsfortabende passivitet ved ikke at gøre dette.

Det er ikke dokumenteret, at der skulle være sket en fejl vedrørende klagerens konti.  Sagen er forældet.

Pengeinstitutter er ikke som sådan underlagt særlig lovgivning i relation til kreditorbeskyttede konti. I sparekassen sikres det – når kunden anmoder herom – at en kreditorbeskyttet konto er navngivet som en sådan, men kunden har fri mulighed for at hæve midlerne fra en sådan konto, idet kunder har fri dispositionsret over sådanne midler, og idet det er kundens eget ansvar at sikre, at kreditorbeskyttelsen bevares ved en eventuel anvendelse af midlerne.

Sparekassen har ikke kendskab til de håndskrevne tilføjelser til brevet fra pengeinstitut A, som klageren har fremlagt.

Sparekassen er ikke bekendt med, hvad ”skærmprint af fast overførsel vedlagt” har henvist til, men formentlig en fast overførsel, som klageren har haft mellem sine tidligere konti. Dokumentet ”Opgørelseskvitteringer” henviser til de udskrifter, som viste, at indestående på konti var overført, samt at status på konti efterfølgende var 0,-.

Sparekassen er ikke bekendt med, hvad ”dokumentation” bestod af, men det kan have været brev fra forsikringsselskabet vedrørende kreditorbeskyttelsen.

Sparekassen har til støtte for afvisningspåstanden anført blandt andet, at sparekassen ikke er bekendt med, at der skulle være sket en fejl vedrørende klagerens konti. Klageren har ikke fremlagt beviser på, at der skulle være sket en fejl hos sparekassen.

En eventuel afklaring af de nærmere omstændigheder omkring klagerens konti forudsætter bevisførelse i form af parts-/vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har oplyst, at hun var kunde i Sparekassen Kronjylland fra 2010 til 2013.

Af et brev af 6. maj 2013 adresseret til klagerens far fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår blandt andet, at klageren fik udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 476.146 kr. i erstatning.

I 2013 skiftede klageren pengeinstitut til pengeinstitut A.

Af et brev af 29. november 2013 fra sparekassen til pengeinstitut A fremgår, at sparekassen havde opgjort klagerens engagement, og at et beløb på 160.078,25 kr. var overført til konto -401. Endvidere fremgår, at konto -958 var en kreditorbeskyttet konto. Af brevet fremgår yderligere med håndskrift, at en person havde oprettet en erstatningssumkonto og overført penge.

Den 16. december 2025 meddelte klagerens far sparekassen, at klageren havde brug for at følge op på erstatningen, da klageren ikke havde modtaget hele erstatningsbeløbet. Klagerens far henviste til et svar fra forsikringsselskab B, der meddelte, at selskabet den 25. november 2010 havde udbetalt erstatning for varigt mén på 37.600 kr. på konto -583 og den 29. maj 2013 havde udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne på 476.146 kr. på konto -958.

Sparekassen svarede, at det ikke var muligt at fremsøge klageren eller de oplyste kontonumre i sparekassens system, hvilket formentlig skyldtes, at det var mere end fem år siden, at de to konti var ophørt, og at sparekassen ikke opbevarede materiale vedrørende ophørte kunder i mere end fem år.

Den 1. marts 2026 meddelte klagerens far med henvisning til en vedhæftet fil, at han fremlagde en kopi af sparekassens bekræftelse til klageren om, at sparekassen havde modtaget erstatningsbeløb fra forsikringsselskab B og indsat dem på kreditorbeskyttet konto -958, samt at overførslen var dateret den 31. maj 2013.

Sparekassen har ikke pligt til at opbevare bogføringsmateriale for mere end fem regnskabsår og har oplyst, at sparekassen ikke er i stand til at fremskaffe de af klageren ønskede oplysninger vedrørende hendes erstatning, da hendes konti blev opgjort i 2013. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge sparekassen at fremkomme med oplysninger om klagerens erstatning fra forsikringsselskab B.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.