Indsigelse mod størrelsen af debiteret beløb i forbindelse med pinkodebaseret betaling med et betalingskort i en forretning i Holland. Kort ikke bortkommet.
| Sagsnummer: | 525/2026 |
| Dato: | 16-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelsen af debiteret beløb i forbindelse med pinkodebaseret betaling med et betalingskort i en forretning i Holland. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af et debiteret beløb i forbindelse med en pinkodebaseret betaling med et betalingskort i en forretning i Holland.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Søndag den 28. juni 2026 benyttede klageren sit betalingskort hos en prostitueret i Red Light District i Amsterdam i Holland.
Banken har fra Nets indhentet en transaktionsliste, og det fremgår heraf samt af bankens systemer, at der den 28. juni 2026 hos den prostituerede blev foretaget to transaktioner med klagerens betalingskort: en transaktion kl. 00:16 på 1.100 EUR som en kontaktløs betaling med pinkode, og en transaktion kl. 00:34 på 105 EUR som en kontaktløs betaling med pinkode.
Transaktionen på 1.100 EUR, der fik referencenummer -1221097, blev trukket på klagerens konto den 30. juni 2026 med 8.265,91 DKK, og transaktionen på 105 EUR, der fik referencenummer -1217539, blev trukket på klagerens konto den 30. juni 2026 med ca. 785 DKK.
Ved en tro- og loveerklæring af 30. juni 2026 gjorde klageren over for banken indsigelse mod betalingen på 1.100 EUR svarende til 8.265,91 DKK med den indsigelsesårsag, at forretningen havde opkrævet for samme køb flere gange, eller har trukket et andet beløb, end det aftalte.
Af indsigelsesblanketten fremgik endvidere blandt andet:
”Hvad er der sket?
Forretningen har trukket andet beløb end aftalt Aftalte beløb: 825,00
Yderligere kommentarer: Der er tale om en prostitueret i Red Light District i Holland. Der var aftalt jeg skulle betale 100 Euro + 10 Euro for en transaktion (da jeg ikke havde kontanter) i alt 110 Euro men hun har i stedet indtastet 1.100 Euro som jeg ikke har været opmærksom på, da jeg har godkendt betalingen på hendes dankortterminal.
Klageren oplyste endvidere, at han ikke havde kontaktet personen, da han ikke havde nogen oplysninger om hende udover den konto, som banken kunne se, at der var overført til.
I forbindelse med behandlingen af indsigelsessagen oplyste klageren over for banken, at han ikke havde dokumentation for det aftalte beløb.
Banken afviste at tilbageføre beløbet og oplyste, at det ikke var muligt at rejse en charge-back-sag efter kortreglerne.
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Den 16. juli 2026 fastholdt banken sin afgørelse.
Klageren har oplyst, at han ligeledes har anmeldt sagen til det hollandske politi.
Parternes påstande
Den 17. juli 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham 8.265,91 DKK samt refundere ham klagegebyret.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han den 28. juni 2026 blev udsat for et kortmisbrug på 1.100 EUR svarende til 8.265,91 DKK. Betalingsterminalen blev bevidst manipuleret af forretningen via offline-kø ("Store and Forward") for at omgå bankens sikkerhedssystemer og forhindre livenotifikationer på hans telefon.
Han gjorde indsigelse over for banken øjeblikkeligt den 30. juni 2026, samme dag som beløbet blev trukket. På trods af øjeblikkelig henvendelse, fremlæggelse af politianmeldelse og dokumentation for teknisk manipulation, valgte banken omgående at afvise sagen uden at foretage sig yderligere.
Banken har på intet tidspunkt forsøgt at iværksætte en standard indsigelses- eller chargeback-procedure over for forretningens indløserbank.
Banken har undladt at indhente de rå transaktionsdata/logfiler (Authorization Mode m.v.) fra Visas netværk.
Ved helt at afvise at reagere over for forretningen i tide, har banken udvist passivitet og forringet mulighederne for at afdække sagen og opkræve beløbet hos forretningen. Banken kan ikke nu lægge ham til last for sin egen manglende undersøgelse og nølen.
Det af banken anførte om, at referencenumre genereres i "batches" og derfor ikke kan bruges til at afgøre transaktionsrækkefølgen, bestrides. Et ARN (Acquirer Reference Number) i Visas netværk tildeles af indløsers system, når en transaktion sendes online til autorisation. Når betaling 1 (foretaget først) tildeles et højere ARN end betaling 2 (foretaget 18 minutter senere), er det et direkte teknisk bevis på, at betaling 1 blev tilbageholdt i terminalens hukommelse (Store and Forward / offline-kø) og først sendt online til afregning efterfølgende. Dette bekræfter den tekniske manipulation fra forretningens side.
Banken har alene anført, at han selv har godkendt beløbet. Banken forholder sig overhovedet ikke til det faktiske og logiske hændelsesforløb. Det er ubestridt, at den mundtlige aftale lød på 110 EUR. At han 18 minutter senere gennemførte endnu en betaling på præcis 105 EUR til forretningen for "ekstra tid", udgør et stærkt og logisk bevis for hans gode tro. Ingen forbruger forhandler eller godkender 105 EUR for ”ekstra tid”, såfremt man var klar over netop at have godkendt 1.100 EUR.
Formålet med forretningens skærmformatering og offline-tilbageholdelse var netop at forhindre, at vildledningen blev opdaget i købsøjeblikket.
Danske Bank har anført, at kortbetalingen, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført.
Betalingen blev godkendt med korrekt pinkode.
Det er ubestridt, at klageren selv foretog betalingen. Klageren har oplyst, at terminalen viste 1.100 EUR, men at hans øjne scannede beløbet som ”1-1-0”.
Det er klagerens eget ansvar at kontrollere, om beløbet på terminalen er korrekt, inden han godkender betalingen.
Det forhold, at klageren var under tidspres og alkoholpåvirkning, fritog ham ikke for ansvaret for at kontrollere beløbet på terminalen, inden han godkendte betalingen.
Referencenumre for betalinger bliver normalt genereret i batches og kan derfor ikke bruges til at afgøre rækkefølgen af betalingerne. Det fremgår af bankens systemer, at rækkefølgen af betalingerne er i overensstemmelse med den rækkefølge, som klageren har beskrevet. Det fremgår i øvrigt ikke af bankens systemer, at betalingsterminalen har været i offline tilstand i forbindelse med betalingerne. Desuden sender banken ikke live notifikationer til kunden i forbindelse med Visa/dankort betalinger, uanset om betalingsterminalen er i ”normal tilstand”, dvs. ikke i offline tilstand.
Klageren har oplyst, at han selv foretog betalingen, og der er således tale om en autoriseret betalingstransaktion, jf. betalingslovens § 82.
Betalingen er således ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller 100, og klageren hæfter dermed selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.
Banken har i øvrigt ikke har handlet ansvarspådragende.
Det fremgår af § 25 i Ankenævnets vedtægter, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 28. juni 2026 blev der med klagerens betalingskort foretaget to transaktioner til en prostitueret i Red Light District i Amsterdam i Holland: en transaktion kl. 00:16 på 1.100 EUR som en kontaktløs betaling med pinkode, og en transaktion kl. 00:34 på 105 EUR som en kontaktløs betaling med pinkode. Klageren gjorde indsigelse mod transaktionen på 1.100 EUR.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den aftalte pris hos den prostituerede.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Jacob Grubbe og Signe Vejen Hansen – udtaler:
Vi finder, at det på baggrund af sagens oplysninger må lægges til grund, at terminalen viste 1.100 EUR, hvilket klageren godkendte. Under disse omstændigheder finder vi ikke, at der er tale om et kortmisbrug, som banken er forpligtet til at dække.
Der er i stedet tale om et mellemværende mellem klageren og forretningen, og klageren bør rejse kravet over for denne.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:
Vi finder, at en nærmere afklaring af om der som følge af vildledning eller på anden måde var tale om kortmisbrug, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.